Pædagogmedhjælpere til Søholmskolen i Birkerød

deltid
Pædagogmedhjælpere til Søholmskolen i Birkerød
  • Rudersdal Kommune
  • Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød

Da et par af vores dygtige unge mennesker skal videre i deres sabbatår, søger vi 2 pædagogmedhjælpere til vores SFO og SFK. Stillingerne er på omkring 25 timer, men de kan evt. suppleres med vikartimer på skolen. Stillingerne er placeret på afdeling Bistrup.

Timerne ligger om eftermiddagen, og i SFKén er der aftenklub en gang om måneden.

Du har mulighed for selv at præge din tid hos os på skolen, for dine interesser kan komme godt i spil i vores fritidstilbud. Enten i SFOén for vores elever fra indskolingen eller i SFKén for vores elever fra mellemtrinnet.

Vi leder efter dig, der:

  • Er fleksibel og god til samarbejde
  • Brænder for et inkluderende fritidsmiljø med udeliv og forskellige former for bevægelse og kreativitet
  • Er god til at arbejde med relationer og kan rumme børnenes adfærd og følelsesmæssige reaktioner
  • Har en anerkendende og positiv tilgang til børn og voksne
  • Er omsorgsfuld, mødestabil og omstillingsparat
  • Er loyal og imødekommende og humoristisk
  • Kan bevare roen i pressede situationer
  • Har blik for din egen position i et tværprofessionelt samarbejde og kan bidrage til dette med en positiv tilgang

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du kan læse mere om Søholmskolen på https://soeholm-skolen.aula.dk/

Om os
Søholmskolen består af to matrikler, Toftevang og Bistrup. Der er SFO og SFK på begge matrikler. Skolen er beliggende i grønne områder i Birkerød i Rudersdal kommune og har cirka 850 elever og omkring 100 medarbejdere.

Søholmskolen er både noget nyt og noget gammelt, da de to matriklers traditioner og fællesskab søges fastholdt, samtidig med at Søholmskolens fælles værdier og traditioner udvikles.

Skolen arbejder med en organisering i årgangsteam, og professionelle læringsfællesskaber er et grundlæggende element i skolens måde at tænke samarbejde på. Vi tror på, at når vi gør det sammen – og når vi selv som professionelle er i læring – så opstår det gode børneliv.

Ansøgning, samtale og kontakt
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Karen-Marie Gorsø, SFO/SFK-leder, på 7268 4726 eller mail kargo@rudersdal.dk.

Ansøgning, samtale og kontakt

Der er ansøgningsfrist d. 23.11. 2025. Samtaler afholdes løbende.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Log ind