Peermedarbejder

deltid
Peermedarbejder
  • Syddjurs Kommune
  • 8410 Rønde

VIL DU STØTTE AUTISTISKE MENNESKER MED UDGANGSPUNKT I DINE EGNE ERFARINGER?

 

Vi søger en uddannet peermedarbejder med erfaring fra autismeområdet til Mestringscenteret, Syddjurs Kommune. Mestringscenteret hører under Center for Social Rehabilitering.

 

Arbejdsopgaverne

Som peermedarbejder hos os vil du støtte de autistiske borgere, som vi samarbejder med og indgå i det tværfaglige samarbejde med dine kolleger.

 

Dine opgaver vil være:

  • Tilstedeværelse i fællesmiljøer med henblik på at skabe et godt og trygt miljø med mulighed for socialt samvær
  • Understøtte og planlægge gruppeaktiviteter 
  • Individuelle samtaler med borgere i mestringscenteret
  • Sparring med kolleger om indsatsen
  • Deltage i relevante møder
  • Oplæg for borgere, pårørende og kolleger som kan give bedre viden om autisme

 

Vi forventer, at du:

  • Har taget en peeruddannelse
  • Har konkrete erfaringer med peerarbejde på autismeområdet
  • Kan omsætte dine egne erfaringer så de er til gavn for andre
  • Kan indgå i konstruktivt samarbejde med kolleger
  • Bidrager til udvikling af det at have Peermedarbejdere ansat, da det er nyt for os som organisation
  • Kan være fleksibel i arbejdsopgaver, da vi er under ny organisering fra 1. juni 2025.

 

Vi tilbyder.

Supervision sammen med andre peermedarbejdere

Mentorordning

Et arbejdsmiljø, hvor psykologisk tryghed prioriteres højt.

 

Om arbejdspladsen

Mestringscentret rummer tilbud til mennesker med fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Tilbuddene er varierede og består blandt andet af aktivitets- og samværstilbud, grupper, korterevarende mestringsforløb mv. 

 

Om jobbet

Ansættelsen er en 2-årig tidsbegrænset stilling som led i projekt ’peermedarbejdere på autismeområdet’. Stillingen er som udgangspunkt 10 timer ugentligt.

 

Vi forventer, at du kan starte hos os den 23. juni 2025 eller så hurtigt som muligt derefter. 

 

Arbejdsstedet er i Mestringscentret i Rønde og Hornslet.

  
Ansøgningsfrist: 10.juni 2025 

 

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 25.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Nielsen på telefon 21335455.

 

Løn og ansættelsesvilkår

er “i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA for Social- og Sundhedshjælpere, specifikt i henhold til overenskomstens ‘Protokollat 8 – Medarbejdere, der ansættes på baggrund af egne tidligere brugererfaringer (peer-medarbejder)’”


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Log ind