Pædagogmedhjælpere til Dalumskolens forårs-SFO

fuldtid
Pædagogmedhjælpere til Dalumskolens forårs-SFO
  • Odense Kommune
  • Demantsvej 30, Hjallese, 5260 Odense S

Hos Dalumskolen søger vi pædagogmedhjælpere til vores forårs-SFO i verdens bedste børnemiljø. Vi leder efter pædagogmedhjælpere med stærke relationskompetencer, et stort hjerte og gode evner i forhold til at skabe tryghed og deltagelsesmuligheder for alle børn. Ansættelserne er tidsbegrænsede i perioden 16. februar til 31. juli 2026.

Om os
Dalumskolen er en velfungerende skole, der er præget af en mangfoldighed af elever, forældre og ansatte.

Dalumskolens vision lyder:
Vi vil drive og udvikle en mangfoldig folkeskole, som skaber trivsel og lyst til at lære. Vi vil gøre det med nysgerrighed, ordentlighed og fokus på kerneopgaven. For at lykkes vil vi prioritere at være et veluddannet pædagogisk personale, som samarbejder, reflekterer og inddrager barnets og forældrenes perspektiv.

Skolen har 97 ansatte: 61 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 26 skolepædagoger/pædagogmedhjælpere samt et servicemindet og velfungerende sekretariat med 2 sekretærer. Alle står vi på et børnesyn, hvor vi har fokus på elevernes gode intentioner, idet vi ved, at børn gør det rigtige hvis de kan.

Dalumskolen har pt. 590 elever fordelt på:
  • Almenklasser fra 0.-9. klasse
  • En specialklasserække
  • Funktionsklasser
  • En modtageafdeling
  • 177 børn i SFO
Dalumskolens skoledistrikt afspejler samfundets diversitet og har en engageret forældrekreds, der er fokuseret på deres børns udvikling og læring. Vores skolebestyrelse bakker aktivt og konstruktivt op om skolens arbejde.

Om dig og jobbet
Vi søger pædagogmedhjælpere som: 
  • er relationskompetente og som har blik for det enkelte barns trivsel og udvikling
  • kan tilbyde vores børn en tydelig og tryg ramme, hvor de oplever sig anerkendt og værdsat
  • vil arbejde målrettet med trivsel og inklusion
  • planlægger, gennemfører og evaluerer værksteder med fokus på at styrke læringsfællesskabet i gruppen og den enkeltes motivation for læring
  • kan bidrage til etablering af et udfordrende legemiljø, hvor stærke børnefællesskaber er i fokus
  • ser forældre som vigtige samarbejdspartnere og er aktiv, åben og imødekommende i kommunikationen med dem
  • er energisk og udviklingsorienteret og har lyst til at være en del af et professionelt læringsfællesskab, hvor man forholder sig nysgerrigt til børns trivsel og læring og naturligt reflekterer over egen praksis
  • trives i et tæt teamsamarbejde og involverer sig med indskolingens øvrige medarbejdere
Vi tilbyder
  • Et job med mange pædagogiske udfordringer i en fremadskuende organisation i bevægelse
  • En skole der er optaget af udviklingen af professionelle læringsfællesskaber (PLF), står sammen om løsning af kerneopgaven og naturligt sparrer om pædagogisk praksis
  • En personalegruppe, der er åben, fleksibel og samarbejdende
  • En masse dejlige elever og forældre
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maja Mørk Vangslev på 21 73 62 43.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 11. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 18. december 2025 kl. 10.30-17:00.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

Log ind