2 pædagogmedhjælpere til Børnehuset Eremitagen

deltid
2 pædagogmedhjælpere til Børnehuset Eremitagen
  • Børnehuset Eremitagen
  • Eremitageparken 331, 2800 Kgs. Lyngby
Vil du være en del af vores kompetente personalegruppe, hvor humor og høj faglighed er i fokus.

Børnehuset Eremitagen rummer 92 børn fordelt på tre børnehavegrupper, tre vuggestuegrupper, samt en mindre kompetencegruppe. Vi er en fagligt ambitiøs institution, der vægter et godt og engageret samarbejde, en tæt forældreinddragelse og et godt samspil med hinanden og eksterne samarbejdspartnere.

Børnehuset ligger tæt på offentlig transport og den nye Letbane kommer til at køre lige til døren. Vi er nabo til Dyrehaven og Mølleåen, som vi bruger ofte. Vi er i samarbejde med Københavns Universitet og Vends motorik- og naturskole, certificeret som Friluftsinstitution og der er stor frihed i arbejdet med dette, men også rigtig gode muligheder for at benytte den skønne natur vi er omgivet af.

Du bliver en del af en personalegruppe fyldt med humor, sjove initiativer hvor vi hjælper og bakker hinanden op også på tværs af grupperne.
Vi har børn og familier i fokus og et fagligt afsæt for det pædagogiske arbejde. Vi sætter pris på et godt forældresamarbejde og prioriterer det som et væsentligt element i hverdagen.

Vi har et veludviklet samarbejde med eksterne aktører, der kommer i vores hus og er gode til at modtage feedback og justere praksis for børnenes bedste.
I Lyngby-Taarbæk har vi fokus på kompetenceudvikling og i det nye år går vi i gang med et udviklingsforløb med Pædagogisk konsulent & forfatter Alice Darville under overskriften ”Hvordan kan vi styrke børneperspektivet, så det får reel indflydelse på det pædagogiske arbejde”?

Ser du dig selv som
  • Mødestabil
  • Fleksibel, fx med dine mødetider
  • Udadvendt
  • Legesyg, omsorgsfuld og imødekommende
  • Struktureret
  • Glad for at arbejde med natur og udeliv

Så skynd dig at sende os en ansøgning, vi glæder os til at byde dig velkommen i vores dejlige Børnehus, hvor alt kan ske.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 34-36 timer med start 1. februar. Vi har en stilling både i vuggestuen og i børnehaven, så angiv gerne hvilken en stilling som du er interesseret i.

Løn efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.

Ved ansættelse indhentes reference, samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist
Mandag 19. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderlige oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Helle Kuhlmann på telefon 45 28 57 00 eller daglig pædagogisk leder Louise Sarrouw Juul Hansen på telefon 21 67 22 69.

Vores hjemmeside finder du her.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind