Børnehuset Bifrost søger en pædagogmedhjælper til 37 timer ugentlig i børnehaven med ansættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Om Børneinstitution KragsbjergBørnehuset Bifrost er én af 5 børnehuse i Børneinstitution Kragsbjerg, som udover Bifrost består af SkatteØen, Den Blå Planet, Bifrost, Tryllefløjten og Elverhaven.
Vores vision er at være én institution. Vi arbejder med fokus på høj kvalitet med udgangspunkt i højeste faglighed. Som pædagogmedhjælper er din vigtigste opgave derfor at bidrage professionelt, loyalt og ansvarligt til udførelsen af den pædagogiske kerneopgave.
For at understøtte de forskellige fagprofileres opgaver i børnehusene har vi i ledelsesteamet udarbejdet en Faglig profil samt Det anerkendende følgeskab, som beskriver, når vi lykkes i Kragsbjerg bl.a. i forhold til arbejdsmiljø og trivsel.
I Bifrost har vi 28 vuggestuebørn fordelt i to grupper. Og vi har 43 børnehavebørn samt en udflyttergruppe for de ældste børnehavebørn.
Om Børnehuset BifrostVi er et børnehus, hvor der arbejdes ud fra den overbevisning, at børn trives og udvikler sig, når de tilbydes forudsigelige, anerkendende, stimulerende læringsmiljøer med plads og fokus på leg. Vi ved, at børn trives og udvikler sig, når humørfyldte, omsorgsfulde og engagerede medarbejdere arbejder struktureret og fagligt i fællesskab. Derfor er det vores mål.
Vi arbejder med at skabe den bedst mulige struktur og organisering, så vi får skabt læringsmiljøer som børnene profiterer af. Det vil du blive en del af sammen med pædagogerne.
Vi er et børnehus med høj trivsel. Vi er bevidste om at sætte kerneopgaven i centrum, og vi løfter opgaver i et fagligt fællesskab. Vi har et særligt fokus på tidlig indsats, sprog og det tætte forældresamarbejde.
Vi har fokus på faglighed og på det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har en engageret og deltagende ledelse tæt på, når der er behov for det. Vi har en alsidigt sammensat børne- og forældregruppe.
Som pædagogmedhjælper i Bifrost refererer du til pædagogerne.
Om digVi forventer blandt andet, at du:
- har erfaring fra arbejde indenfor dagtilbudsområdet
- kan give børnene tryghed, nærhed og omsorg
- kan give børnene sjove, spændende, udfordrende oplevelser
- er positiv og anerkendende i forhold til børn, forældre og kollegaer
- er indstillet på at arbejde både med vuggestue- og børnehavebørn
- i tæt samarbejde med pædagogerne vil arbejde efter de målsætninger, der er for læringsmiljøet
- har sans for de praktiske opgaver
- er initiativrig og selvstændig
- er fleksibel, engageret og ansvarsfuld
- kan bevare overblikket i travle situationer
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.
Vil du vide mere?Hvis du har spørgsmål kan du kontakte daglig pædagogisk leder Dorthe Holm på 29 28 98 95.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 31. januar 2026. Vi afholder ansættelsessamtale i uge 8.