Pædagogmedhjælper med flyverfunktion søges til Kirsebærhuset

fuldtid
Pædagogmedhjælper med flyverfunktion søges til Kirsebærhuset
  • Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
  • Idrætsvej 73, 2650 Hvidovre
Vi søger to pædagogmedhjælpere fra 1. februar 2026.

  • Til vores ene børnehaveteam søger vi en pædagogmedhjælper, der pt. har fast base i teamet, men med flyverfunktion i hele huset.
  • Til det andet børnehaveteam søger vi en pædagogmedhjælper, der pt. har fast base i teamet, men med flyverfunktion i hele huset. Denne stilling er et vikariat fra 1. februar 2026 til 31. januar 2027.
Kirsebærhuset er en kommunal daginstitution, der er i gang med at integrere og formulere en Natur og Science profil. Huset består af 3 vuggestuegrupper og 2 børnehave teams. Vi er beliggende i et villakvarter i Hvidovre, i gåafstand til Friheden station. Vi har en skøn legeplads med masser af træer og gode kroge, samt en taglegeplads.

Det kan vi tilbyde dig
  • Vi værner om det det sociale aspekt i det gode arbejdsfællesskab, hvilket betyder at vi prioriterer flere årlige fællesspisninger og efterhånden har skabt nogle hyggelige og sjove traditioner hen over året
  • Nærværende og anerkendende ledelse tæt på, det betyder at der ikke er langt til sparring og hjælp, da der både er en institutionsleder og en daglig leder i vores børnehus
  • En engageret forældregruppe og forældrebestyrelse, der støtter op om det vi laver og som er gode til at spørge nysgerrigt ind til praksis.
  • En differenceret personalegruppe ift. alder, erfaring og hvor mange år de har været i Kirsebærhuset
Vores ønsker til dig som pædagogmedhjælper:
  • Du støtter op om at skabe inkluderende læringsmiljøer, der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg
  • Du ser det gode forældresamarbejde som en del af kerneopgaven
  • Du prioriterer et godt kollegialt samarbejde
  • Du evner at være tydelig og autentisk i din relation til børnene og du er nysgerrig på barnets perspektiv.
  • Er mødestabil, engageret og møder på arbejde med godt humør
  • Tør spørge hvis du er i tvivl
  • Trives i at hjælpe rundt i huset ved behov
Ansøgningsfristen er søndag den 4. januar 2026.

Løn efter gældende overenskomst med FOA.

Hvis du har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Leder Annika Galsklint på 4232 0687 eller daglig leder Andreas Bærentzen på 4185 0292.

Kirsebærhuset har lukket mellem jul og nytår og kan ikke træffes i den periode.

Log ind