Kan du gøre en positiv forskel for børn og kolleger? Har du god energi og overskud til at bidrage aktivt til husets mange opgaver?Børnehuset Albert er en mindre institution i Hjørring by med en vuggestuegruppe med op til 12 børn og en børnehavegruppe med op til 48 børn. Vi har et tæt samarbejde i huset og bruger vores lokalområde meget. Stillingen er som udgangspunkt i vuggestuen og du kommer også til at løse opgaver i børnehavedelen på daglig basis.
Vi søger 1 pædagogmedhjælper der:- Brænder for aldersgruppen 0-6 år og kan se sig selv løse opgaver i begge grupper.
- Er god til at arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med og efter anvisning fra pædagogerne.
- Har interesse i at arbejde med børns trivsel og udvikling.
- Er god til og glad for at løse praktiske opgaver
- Er fleksibel, positiv, mødestabil og imødekommende.
- Er rolig, tålmodig, robust og nærværende.
- Forstår og efterlever, at børn gør det godt hvis de kan.
- Er afklaret med din rolle som medhjælper, hvor du løser dine opgaver i dialog med pædagogerne.
Vi kan tilbyde:- En arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling.
- En arbejdsplads, hvor forskellighed og mangfoldighed forstås som en ressource.
- En arbejdsplads, hvor kerneopgaven er i centrum.
- En aktiv hverdag med aktive og glade børn.
- En hverdag med mulighed for indflydelse.
- En arbejdsplads med godt humør og begejstring.
- En personalegruppe, der arbejder med en anerkendende tilgang til alle mennesker.
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Pia Lyng på tlf.: 4122 4560.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist den 22. januar 2026.
Samtaler afholdes i uge 5.
VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.