Flyver til børnehuset Midgård midlertidigt fra 1. januar 2026 til 1. juni 2026Midgård søger flyver som kan gøre en forskel for alle de børn, der går i børnehuset.
Denne stilling er en unik mulighed for at lære noget om alle aldersgrupper i et 0-6 års børnehus.
Så står du og ønsker et job, som er foranderligt, og hvor du kommer til at lære alle børnene i børnehuset at kende, så søg til Midgård.
Stillingen som flyver betyder, at du dækker ind og støtter op hvor det giver mening i huset, så du skal have lyst til at blive placeret der hvor der er mest brug for din støtte og dine kompetencer.
Midgård er en del af Område Bagsværd Øst, som består af i alt otte børnehuse. I område Bagsværd Øst lægger vi vægt på forpligtende fællesskaber, og der er tæt samarbejde imellem børnehusene.
Alle der arbejder i Midgård, træder ind ad døren for at yde omsorg, og gøre en forskel for børnene. Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling, og de bedste deltagelsesmuligheder for alle, både børn og medarbejdere.
Vi ønsker at alle ansatte i Midgård vil være en del af en udviklingsproces, hvor vi sammen skal arbejde for et fælles ”VI” i hele huset, en vision hvor alle børn er alles ansvar, og hvor alle møder børnene nysgerrigt, anerkendende og omsorgsfuldt. I Midgård har vi fokus på, at alle arbejder med kommunens fælles barne- læringssyn, der tager udgangspunkt i, at børns perspektiver, hvor børnene er aktivt lærende igennem legen.
Du udvikles ved at sætte dine kompetencer og faglighed i spil, til glæde og gavn for børnene, dine kolleger og forældre, så vi i fællesskab spiller hinanden gode.
Ledelsesteamet har fokus på psykologisk tryghed, en forandring hvor alle høres og kan komme med input, og altid med udgangspunkt i børns i trivsel.
Midgård er et børnehus med ca. 90 børn og ca. 21 voksne, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper, heraf Bifrost, som er vores gruppeordning. Vi har til huse på Hjaltesvej 1-3, 2880 i Bagsværd. Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre naturskønne områder og vi har ladcykler i huset til at kunne komme rundt i nærmiljøet.
I Midgård ønsker vi at arbejde med- Nærvær med børn, hvor glæde og leg er i højsæde
- Et godt arbejdsmiljø med plads til egen læring
- Faglig ledelse tæt på
- Dygtige og imødekommende kollegaer og ledelse
- Faglig sparring i en hverdag, der er præget af arbejdsglæde og pædagogisk kvalitet
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Kontaktbørnehusleder Gitte Simonsen på telefon 20 26 98 81 for yderligere spørgsmål.
Ansøgningsfrister den 25. december 2025 kl. 12.00.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdspladsSom nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx
merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuseMød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på
gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.