Vi søger en sød, udadvendt og mødestabil pædagogmedhjælper
Om jobbetPå Søvej bliver du del af et lille, hyggeligt og rart fællesskab, med faglig dygtige medarbejdere, søde og velfungerende børn, samt en engageret og tillidsfuld forældregruppe. Vores arbejdsmiljø er præget af et godt, tæt og forpligtende sammenhold. Vi værdsætter engagement og initiativ, så hos os får du mulighed for at udøve gode ideer og sætte dine kompetencer og evner i spil.
Om digDu har humor, let til smil og latter og er positiv til din tilgang til andre mennesker. I din kommunikation med kollegaer og forældre er du imødekommende, oprigtig og anerkendende. Det er vores forventning, at du bidrager til trivsel og høj arbejdsmoral og at du er stabil i dit fremmøde. Har du erfaring med børn er det et plus.
Om Børnehuset SøvejBørnehuset Søvej er en integreret institution, beliggende i en gammel Patriciervilla i Holte. For enden af vores dejlige, motorisk stimulerende legeplads ligger Søllerød sø, som vi ofte besøger. På den anden side af huset har vi skoven, som aktivt bruges alle tider af året. Vi er normeret til ca. 12 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn.
Vores pædagogiske retning tager helt grundlæggende afsæt i, at vi møder vores børn med opmærksomhed og nysgerrighed og med et skarpt blik for intentioner – og det er både når det gælder det enkelte barn og fællesskabet.
Søvej er et sted, hvor både børn og voksne skal føle sig som en del af et fællesskab, hvor der bliver givet rum til at kunne udfolde og udvikle sig og derfor er det også vores mål, at Søvej skal være et hus, der udstråler varme og atmosfære, så alle kan føle sig trygge og velkommen.
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontaktStartdato
2026-01-01
Ansøgningsfrist
2025-12-15
Samtaler afholdes
Samtaler afholdes løbende
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.