Børnehuset Degnebakken søger en pædagogmedhjælper, som skal være sammen med de dejligste børn i Stenløse og de dygtigste voksne. Du må meget gerne have erfaring fra dagtilbud, som du kan bringe i spil i din nye hverdag hos os men det er ikke et krav.
I Degnebakken er alle medarbejdere vigtige uanset uddannelse og forudsætninger og som medhjælper i vores hus, vil du have et stort medansvar og være en aktiv del af den daglige planlægning, arbejdet med børnenes relationer og forældresamarbejde. Vi kan alle noget forskelligt og det hele er vigtigt for at lykkedes med at skabe den bedste hverdag for børnene.
I Degnebakken har vi stort fokus på at have en stærk faglighed og høj kvalitet. Vi bruger vores professionelle undren og humor til at blive klogere på hinanden, og vores praksis. Vi er et hus der har et ressourceorienteret børnesyn, og det går vi ikke på kompromis med.
Vi er ikke bange for at lave justeringer i vores praksis og lave prøvehandlinger – pædagogik er dynamisk og vi arbejder med fokus på at ændringer altid er med udgangspunkt i børneperspektivet. Så vi byder nye initiativer velkomne og vi vil elske nye inputs.
Vi tilbyder dig et spændende og varieret pædagogisk arbejde, hvor du hver dag er med til at præge udviklingen og retningen - samt vedligeholdelsen af det pædagogiske fundament - ved at tage aktiv del i planlægningen og tilpasning af vores pædagogiske tilgang og praksis.
Om os:
Børnehuset Degnebakken ligger centralt i Stenløse. Her er naturskønt og vi bruger vores nærmiljø i høj grad, både stier og omliggende natur, men også skolens gymnastiksal.
Vi har to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi er et professionelt læringsfællesskab og samarbejder på tværs af stuer og afdelinger, og vi hjælpes ad med både praktiske og pædagogiske opgaver.
Du kan forvente at møde glade og forventningsfulde børn og forældre, at få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer, og kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden.
Vi har det godt med hinanden i huset og glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores arbejdsfællesskab.
Det praktiske:
Vi søger en pædagogmedhjælper til børnehaven med ansættelse 1.februar 2026 og fra 1.4 vil stillingen være i vuggestuen – vi venter dog gerne på den rigtige. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Vi opfordrer til at du ringer og sige hej og gerne aftaler at komme forbi og møde os og mærke stemningen i huset 😊
Har dette vakt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Sabine Holm-Hansen på 72599444
Ansøgningsfrist 25.januar 2025.