– specialskole for børn med autismeBrænder du for specialpædagogik, udvikling, tværfagligt samarbejde og at dele ud af din viden så læs videre, for så er du måske vores nye pædagogiske vejleder.Om osBakkeskolen er en specialskole for børn og unge med en udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret med der til hørende komorbide tilstande/diagnoser såsom mental retardering.
Skolen ligger i Bagsværd tæt ved skov og sø og har store varierede udearealer, der giver gode muligheder for leg og fysisk aktivitet. Vi er organiseret som et helhedstilbud, hvor læringsaktiviteter, specialpædagogiske aktiviteter og fritid varetages af tværfaglige teams. I indeværende skoleår har vi 75 elever med autisme, fordelt på 12 klasser fra 0.- 10.klassetrin. Elevgruppen er karakteriseret ved en udviklingsmæssig bredde og har deraf forskellige læringsbehov. Teamet omkring eleverne tager afsæt i den enkelte elevs funktionsniveau, ressourcer og interesser med blik for både det nære udviklingspotentiale og det livslange perspektiv. Vi anser vores primære opgave som værende at sikre, at den enkelte udvikler sig til at blive så livsduelig som muligt.
Skolens vejlederteam, består af pædagogisk vejleder, psykolog, ergoterapeut, talepædagog, og hvortil vi ønsker os endnu en pædagogisk vejleder. Vejlederteamet har som primær opgave bredt at understøtte læringstilbuddet i praksis. Vi anser os som værende en dynamisk og udviklingsorienteret skole og vægter en solid faglighed højt. Vi har løbende fokus på at udvikle vores praksis i forhold til fællesskaber samt fysisk aktivitet og læring.
Medarbejderstaben består udover vejlederteamet af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, sekretærer, administrativ leder og teknisk serviceleder.
Om det vi kan tilbydeDu vil blive en del af et højt specialiseret og spændende pædagogisk miljø. Her vil du møde dygtige og engagerede kollegaer, der alle brænder for at gøre en forskel for de elever, de dagligt er sammen med.
Vi værdsætter og prioriterer den tætte relation til eleverne og deres familier. Hos os får du en fast base med tid og mulighed for fordybelse.
Din faglige viden vil indgå i det tværfaglige samarbejde og du vil udover observationer og afprøvninger få rig mulighed for at formidle, vejlede og sparre med blik og forståelse for den helhedsorienterede indsats.
Du vil have en koordinerende funktion med ansvar for pædagogiske forløb for elever, der har brug for en særlig indsats. Du deler dette ansvar med skolens anden pædagogiske vejleder, hvor I sikrer tværfaglig sparring om indsatser i samarbejde med øvrige vejledere, ledelsen og medarbejderne.
Du vil have mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver. Her er højt til loftet, en grad af metodefrihed og åbenhed overfor nye idéer/projekter. Der er derfor også mulighed for deltagelse i relevante kurser og uddannelse.
Stillingen indebærer bl.a. opgaver indenfor
- Koordinerende ansvar for indsatser for udvalgte elever blandt halvdelen af skolens klasser
- Vejledning til og sparring med dit team, personale og ledelse.
- Tværfagligt observationsforløb for skolebegyndere/skolestartere.
- Vejledning og sparring på baggrund af observationsforløb i klasserne.
- Formidling af observationer og pædagogiske strategier/metoder
- Individuelle forløb med elever
- Hjælp og støtte direkte i praksis
- Deltagelse i skolens pædagogiske udviklingsarbejde
Om digDet er betydningsfuldt, at du har erfaring med og er indstillet på at arbejde praksisnært og er fagligt solidt funderet. Du er fagligt nysgerrig indenfor dit eget fag såvel som kollegaers fag og ved, at det brede perspektiv er nødvendigt for at sikre en kvalificeret og meningsfuld hverdag for skolens elever. Du motiveres af at være en aktiv del af hverdagen på skolen for at sikre det helhedsorienterede perspektiv i relation til elevernes læring, trivsel og udvikling - vi er sammen om at dele både udfordringer og succeser.
Vi søger en pædagogisk vejleder, der brænder for at indgå i tæt dagligt samarbejde med de øvrige kollegaer i vejlederteamet, lærere, pædagoger og skolens øvrige personale. Det er vigtigt, at du har lyst til at lære og videreudvikle dig sammen med dine teamkollegaer såvel som det øvrige personale på skolen - og at du
- har erfaring med og viden om børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret og et bredt udsnit af komorbide tilstande.
- har solid specialpædagogisk viden og evner at omsætte denne til konkret praksis.
- har et pædagogisk ståsted, der er forankret i forståelsen og betydningen af low arousal tilgangen, neuropædagogik og relationsarbejde.
- er en ildsjæl, der brænder for at dele faglige refleksioner og overvejelser med de nære samarbejdspartnere.
- har erfaring med visuel struktureret pædagogik og viden om betydningen af det tidlige samspil.
- har erfaring med at indgå i og facilitere tværfaglige arbejdsprocesser.
- anser tvær-professionel sparring som særlig betydningsfuld i arbejdet med at kvalificere vejledningen og forståelsen af elevernes behov.
- trives i en hverdag med mange bolde i luften og som samtidig formår at beholde det store overblik.
Som person kan du genkende dig selv i egenskaber som at være fleksibel, kreativ, løsningsorienteret og samarbejdsparat. Du skal kunne se dig selv i en hverdag, hvor du er en aktiv og synlig del af skolens liv. Du brænder for at fordybe dig i elevernes komplekse stil og bringe din viden i spil i forskellige fora.
Arbejdstiden lægges indenfor tidsrummet 08.20-16.20. Møder og kurser kan være eftermiddage og aftener.
Aflønning efter gældende overenskomst og aftale om ny løn. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Se mere på
Bakkeskolens hjemmeside og
Gladsaxe Kommunes hjemmesideYderligere oplysningerhos faglig leder Christina Møller eller skoleleder Allan Mønster på telefon 44 36 69 00.
AnsøgningsfristTirsdag 23. september 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag 26. september, og evt. anden samtale mandag 29. september 2025.
Du er meget velkommen til at kontakte os for besøg.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.