Pædagogisk teamkoordinator søges til Klub Kometen

fuldtid
Pædagogisk teamkoordinator søges til Klub Kometen
  • Roskilde kommune
  • Baunehøjparken 1A, 4040 Roskilde
Klub Roskilde Nord, afd. Kometen søger en pædagog med koordinatorfunktion 37 timer og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Synes du, at børns fritid er vigtig og har du lyst til at være med til at forme Klub Kometens pædagogiske profil, så er det dig, vi leder efter.

Vi søger en teamkoordinator, der er stærk i pædagogikken, som arbejder struktureret og godt med mange bolde i luften, og som har et anerkendende og inkluderende børnesyn.

Som pædagogisk teamkoordinator skal du bidrage til udvikling og implementering af den pædagogiske retning. Du skal også være rollemodel, og gå forrest i forhold til værdier og samarbejdskultur. Vi forventer, at du kan skabe tillid og motivation i personalegruppen, samt at du håndterer konflikter konstruktivt og understøtter en professionel dialog.

En koordinator i Klub Roskilde Nord er ofte den første kontakt med forældrene, og også den der tager fat om forældresamarbejdet. Herudover er det vigtigt, at du understøtter Roskilde Kommunes strategi om at styrke børn og unges lyst og muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber, gennem attraktive og engagerende aktiviteter.

Forventninger til dig:

  • Du er aktiv med børnene i hverdagen, og møder alle med en anerkendende tilgang
  • Du er fagligt velfunderet i arbejdet med klubmedlemmerne, og er dygtig til at arbejde med relationer 
  • Du er engageret i sparring og udvikling i samarbejde med klubbens ledelse
  • Du er fleksibel, ansvarsbevidst og vægter kvalitet og udvikling i det pædagogiske arbejde højt.
  • Du er en TEAMPLAYER, både i forhold til kollegaer, ledelsen og andre ansatte i Roskilde Kommune. 
  • Du deltager i arrangementer uden for lukketid, i weekend- og koloniture, samt kan arbejde en aften til kl. 22.00
Vi tilbyder dig:

  • En varieret arbejdsdag med stor indflydelse på egne opgaver
  • En ledelse der prioriterer og værdsætter samarbejdet med vores koordinatorer
  • Et udviklingsorienteret miljø hvor kerneopgaven altid er i centrum
  • En personalegruppe hvor børneperspektivet altid kommer først
  • En arbejdsplads hvor humor og skæve ideer er velkomne
  • Et fællesskab på tværs af vores 4 afdelinger, hvor alle hjælper og støtter op om hinanden
  • Et prioriteret samarbejde for koordinatorer på tværs af alle klubber i Roskilde Kommune
Klubberne i Roskilde er uafhængige af skolerne og har egen ledelse og eget budget. Det fritidspædagogiske område er både værdsat og prioriteret i Roskilde Kommune, og vi er stolte af vores høje faglige niveau.

Fritidsklubben (4. til 7. kl.) har åbent alle skoledage fra skoletids ophør til kl. 17.00. Klub Ung (7. kl. – 17 år) har åbent fra 18.00-22.00. I skoleferierne er der åbent fra 10.00-16.00.

Vi har ca. 170 medlemmer i fritidsklubben, samt ca. 100 medlemmer i Klub Ung, som har åbent i samarbejde med vores anden afdeling, Klub Poplen.

Ansøgningsfrist: 21. september 2025 kl. 23.59. Vi påregner at afholde 2 ansættelsesrunder, og ansættelsessamtaler holdes i uge 39.

Er du interesseret i flere oplysninger, eller et besøg i klubben, kan du kontakte pædagogisk leder Hans Djurhuus på 2449 4492 eller klubleder Steen Krogdahl på 2496 1188 hverdage mellem kl. 10.00 og 17.00.

Løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Log ind