Pædagogisk leder til Børnehuset Troldhøj – vil du sætte legen og bevægelsen i centrum?

fuldtid
Pædagogisk leder til Børnehuset Troldhøj – vil du sætte legen og bevægelsen i centrum?
  • Roskilde Kommune
  • Rådhusbuen 1 4000 Roskilde
Drømmer du om et lederjob, hvor du hver dag kan mærke glæden ved leg, bevægelse og børns nysgerrighed? Har du lyst til at stå i spidsen for et børnehus, hvor idræt og fantasi går hånd i hånd – og hvor relationer og fællesskab er drivkraften?

Så er du den nye pædagogiske leder i Børnehuset Troldhøj.

Velkommen til Troldhøj Midt i Svogerslevs smukke natur – med skov, sø og grønne omgivelser som legeplads – finder du Troldhøj. Her tror vi på, at børn lærer bedst gennem kroppen, gennem leg og i trygge relationer.

Troldhøj er kendetegnet ved en stærk kultur med glæde, faglighed og udvikling i fokus. Vores tilgang er legende og nysgerrig, inspireret af Ole Lund Kirkegaards univers, hvor alt kan lade sig gøre, og hvor hvert barn bliver set for sit potentiale.

Hos os er risikofyldt leg ikke blot boget vi taler om – men en vigtig del af børnenes hverdag. Det styrker deres motorik, selvtillid og evne til at mestre nye udfordringer.

Troldhøj består af to matrikler: én med 33 vuggestuebørn og én med 65 børnehavebørn. Vi arbejder i aldersopdelte teams og er ikke stueopdelt.

Dine vigtigste opgaver Som pædagogisk leder får du en central rolle i at udvikle Troldhøjs pædagogiske fundament og kultur. Sammen med et dedikeret personale skaber du en hverdag, hvor børn, forældre og medarbejdere trives og oplever fællesskab.

Vi søger en leder, der:

  • Er synlig og engageret: Du deltager aktivt i hverdagen og arrangementer – og balancerer nærvær med tydelig ledelse.
  • Kan give retning og inspiration: Med visioner og strategisk blik videreudvikler du Troldhøj og forankrer vores idræts- og legepædagogik.
  • Styrker relationer: Du skaber tillid, følgeskab og håndterer konflikter med anerkendelse og tydelighed.
  • Mestrer det pædagogiske håndværk: Du støtter personalets faglige udvikling og sikrer høj kvalitet i det pædagogiske arbejde.
  • Har personlig styrke og integritet: Du leder autentisk og troværdigt – og står stærkt i dialogen med både medarbejderne og forældre.
  • Kan tænke i løsninger: Du bevarer overblikket i udfordrende situationer og bidrager konstruktivt til at finde løsninger, der skaber værdi for børn, forældre og personale.
  • Er forandringsparat og omstillingsdygtig: Du er åben for nye idéer og værktøjer, og du ser forandring som en mulighed for vækst og udvikling – både personligt og for hele Troldhøj.
Om ledelse i Område Vest

Troldhøj er en del af Område Vest i Roskilde Kommune, som består af syv børnehuse med hver deres pædagogiske leder. Sammen med områdelederen udgør I et stærkt ledelsesteam, hvor sparring, samarbejde og fælles udvikling er i centrum.

Som ny leder bliver du taget godt imod. Vi tilbyder bl.a. mentorordning, lederintroduktionsprogram og løbende sparring – så du kan vokse i rollen og lykkes som leder.

I Roskilde Kommune har vi flere gode tiltag, der kan være med til at give dig en god start som ny leder. Vi tilbyder bl.a. obligatoriske kurser for nye ledere, så man bliver godt, introduceret til de nye systemer og arbejdsgange.

Du kan læse mere om Troldhøj her Børnehuset Troldhøj - Roskilde Kommune og finde kommunens børne og ungepolitik her Børne- og ungepolitik - Roskilde Kommune

Tid til kerneopgaven Område Vest deltager i et pilotprojekt om forberedelsestid for pædagogisk personale. Forberedelsestiden skal give personalet mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven og samtidig skabe bedre rammer for faglig udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – alt sammen uden at gå på kompromis med børnetid og normering.

Stærke fællesskaber I Roskilde Kommune arbejder vi for at skabe stærke fællesskaber for alle børn.

Vi er ambitiøse, når det gælder Kommunens børn, og vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi arbejder derfor hver dag med at udvikle en pædagogisk praksis, hvor alle børn oplever sig som en del af et fællesskab, og hvor der pædagogisk og ledelsesmæssigt er fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vores faglige afsæt bygger på et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi anerkender børns forskellighed.

Kontakt og ansøgning

Vi inviterer dig gerne på en rundvisning, så du kan opleve Troldhøj indefra.
Kontakt områdeleder Louise Jeppesen på tlf. 24 78 39 92 for at høre mere eller aftale et besøg.

Ansøgningsfristen er 9. november 2025.

  1. samtale d. 12. november 2025
  2. samtale d. 24. november 2025
Såfremt du går videre til 2. samtale, skal der afsættes tid til udarbejdelse af en PTP- profil med en HR-konsulent fra Kommunen mellem de to samtaler.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL. Mulighed for individuel forhandling afhængigt af kvalifikationer og erfaring.

Inden ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer.

Log ind