Vil du være med til at styrke almenområdet gennem faglig facilitering af distriktsråd, som er et professionelt læringsfælleskab for dagtilbudsledere? Motiveres du af, at børn får de bedste muligheder for at færdes i et læringsmiljø af høj kvalitet? Så er du måske den pædagogiske konsulent, der ønsker at indgå i et velfungerende teamfællesskab med 3 andre konsulenter, hvor humor, høj faglighed og hvor dine opgaver har betydning og gør en forskel for børnene.
I Haderslev Kommune har vi høje ambitioner om at styrke almenområdet i forhold til børns læring og trivsel. Det skal ske gennem øgede deltagelsesmuligheder for flest mulige børn i mangfoldige læringsmiljøer og fællesskaber i almenområdet.
Opgaver
Din primære opgave vil være at facilitere herunder afdække evt. blinde vinkler ud fra en fast model, de 3 distriktsråd som består af dagtilbudsledere. Distriktsrådet er det vigtigste ledelses-forum for arbejdet med styrkelse af de almene læringsmiljøer i dagtilbud med mulighed for at tildele ressourcer i forhold til opgaverne. Herudover er der administrationsopgaver som f.eks. referater, opfølgning på afgørelser, klagebehandling osv.
Som pædagogisk konsulent vil du have mange og forskelligartede arbejdsopgaver - ofte på samme tid. Du skal kunne sætte dig selv i spil, tage bestik af situationen og tage selvstændige beslutninger – også når det kan være svært.
Herudover forventes det at du har viden eller erfaring i at varetage tilsyn med dagtilbud. I vil være 3 om at dele tilsyn og vil derfor indgå i et tæt samarbejde herom.
Du får mulighed for at sætte dit præg på facilitering og kvalitetssikringen i kommunens dagtilbud. Det er en stilling med stor indflydelse, faglig sparring og udviklingsmuligheder. Der vil være mange tætte tværfaglige samarbejdsrelationer med pædagoger, ledere af dagtilbuddene, ansatte i Det rådgivende team samt konsulenter i Børn & Kultur.
Om dig
Vi har derfor brug for en faglig stærk pædagogisk konsulent, der har faglig indsigt i og erfaring med at facilitere professionelle læringsfællesskaber, hvor opgaven er at udvikle den pædagogiske praksis. Den refleksive dialog mellem leder og konsulent er afgørende, og derfor kræver det, at du er i stand til at definere og prioritere egen rolle i sammenhæng og overensstemmelse med ledernes ansvar og opgave i den pågældende situation.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
• Sparring og støtte til dagligledere og dagtilbudsleder i at styrke læringsmiljøet for alle børn
• Deltage i et koordinerende ressourceinstitutionsledermøde
• Medansvarlig af ressourcevurderinger og §82 sager
• Have overblik over ressourcepladser på byplan
• Opgaver i forbindelse med fagsystemet Hjernen & Hjertet
• Gennemføre anmeldte og uanmeldte tilsyn i dagtilbud
• Give læringsfeedback og udarbejde skriftlige tilsynsrapporter ud fra observation
• Sikre en løbende dialog med ledere og tværfaglige samarbejdspartnere
• Opsøge og formidle aktuel lovgivning, forskning og praksiserfaringer
• Andre pædagogiske og strategiske opgaver på dagtilbudsområdet.
Ved os får du:
• en arbejdsdag med stor frihed i opgaveløsningen og fleksibel tilrettelæggelse
• faglig sparring ved at indgå i et gensidigt forpligtende og ambitiøst konsulentteam med forskellige faglige baggrunde,
som engageret og åbent gør brug af hinandens ressourcer
• et job med stort handlerum og dertilhørende ansvar, hvor du får mulighed for at bruge din faglighed og erfaring i mange
forskellige samarbejdsrelationer i organisationen
• en arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsmiljø og med høje ambitioner på børnenes vegne
• en spændende arbejdsdag hvor arbejdsglæde og humor også fylder selv på de travle dage
• en arbejdsplads hvor du fysisk sidder sammen med alle konsulenter på fritids-, skole, dagtilbudsområdet samt
sekretariatet og der er derfor et stort kollegialt samarbejde
• mulighed for at deltage i relevante netværk
• mulighed for at arbejde hjemmefra
• introforløb, hvor du bliver introduceret til organisationen og dine arbejdsopgaver.
Hvem er du:
• Du har en pædagogisk baggrund suppleret med relevant erfaring og efteruddannelse – gerne inden for facilitering
• Du er et fagligt fyrtårn og måske har du ledererfaring eller på anden måde erfaring med at drive faglig udvikling som
forvaltningskonsulent på dagtilbudsområdet
• Du har stor faglig viden og indsigt i lovgivningen på dagtilbudsområdet
• Du har viden om eller erfaring med tilsynsarbejde
• Du kan formidle observationer klart og konkret
• Du har mod og gennemslagskraft til at tage myndighedsrollen på dig og stille krav til den pædagogiske kvalitet
• Du har en dialogbaseret og nysgerrig tilgang der understøtter samarbejdet med dagtilbudslederne
• Du er selvstyrende, struktureret og kan begå dig i en politisk styret organisation
• Du har skriftlige kompetencer og er klar og tydelig i din kommunikation
• Du kan arbejde analytisk og grundigt og samtidig være proaktiv, have fokus på fremdrift, kunne bevare overblikket
og afslutte opgaver
• Du ser værdi og styrke i at arbejde med sammenhænge og gode overgange mellem dagtilbud og skoler.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr. 1. oktober 2025. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du får arbejdsplads på Haderslev Rådhus i Børn & Kultur. En forvaltning der er præget af høj faglighed, et stærkt kollegaskab med god omgangstone og med plads til det sociale fællesskab.
Yderligere oplysninger
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte afdelingsleder, Karin Munk Bach på telefon 29 92 03 21, eller mail: kbach@haderslev.dk
Du kan læse mere i Børn- og Ungepolitikken her.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 25. august 2025 kl. 8.00.
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 27. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet således:
Du vil skulle besvare en case, som præsenteres, når du møder til samtalen, og som du får mulighed for at forberede inden samtalen.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.