Inklusionsvejleder til tværfaglig inklusionsindsats (60-80%) og undervisningsopgaver (20-40%) på Kalvebod Fælled Skole

fuldtid
Inklusionsvejleder til tværfaglig inklusionsindsats (60-80%) og undervisningsopgaver (20-40%) på Kalvebod Fælled Skole
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
En inklusionsvejleder, der ønsker at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn

Stillingen er todelt som vejleder for hele huset. Du kobles på et team og indgår i skolens hverdag sammen med elever og kolleger. På den måde bliver du både en del af skolens fælles undervisningsopgave og får en central rolle i vores tværfaglige inklusionsindsats.

Kalvebod Fælled Skole (KFS) er en skole, der sammen skaber et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi ønsker, alle børn har mulighed for at deltage ud fra deres personlige udvikling. Vores læringsmiljø er præget af tydelig, struktureret undervisning med specialpædagogiske redskaber, som er en naturlig del af undervisningsrammen.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang for at skabe trygge læringsmiljøer, så alle børn kan mærke, at de hører til i fællesskabet. Vi tror på en tilgang, hvor leg og læring er en naturlig del af et samskabende læringsmiljø og læringsudbytte.

Som inklusionsvejleder hos os skal du brænde for at arbejde med forebyggende, foregribende og indgribende indsatser i læringsmiljøet. Disse indsatser kan være i børnegrupper og for enkelte børn.

Du har lyst til at indgå i co-teaching-forløb med personalet for at udvikle praksis.

Du bliver en del af vores ressourcecenter/PLC. Vi har et stærkt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer grin, gode samtaler og en god kop kaffe hver dag. Du vil være med til at præge og udvikle inklusionen på skolen og hjælpe til, at mål og kompetencer hænger sammen.

Vi drømmer om

  • Du har specialpædagogisk viden med erfaring fra praksis
  • Vejlederrollen er velkendt for dig, og du kan lide at formidle viden og varetage planlagte vejledningsforløb
  • Du kan arbejde selvstændigt og som del af et team og ser vejledning som en naturlig del af lærernes og pædagogernes praksis
  • Du har kompetencer til at facilitere et samarbejde med relevante aktører om at håndtere komplekse problemstillinger
  • Du kan bidrage til kvalitet, udvikling og systematik i skolens inklusionsindsatser
  • Du kan bidrage med et analytisk blik og finder det interessant at arbejde med data i samarbejde med ledelsen
  • Du er stæk i din relationskompetence og kan arbejde tæt sammen med forældre og fagprofessionelle
  • Du er bekendt med dokumentation/journalisering, skoleudtalelser, handleplaner, underretninger m.m.
  • Du har relevant uddannelse som lærer med en efteruddannelse som inklusionsvejleder.
Du bliver en del af

  • Et ressourcecenter/PLC, som vi prioriterer med en stærk retning for, hvor vi vil hen
  • Et samarbejde, der indgår i et læringsfællesskab, der samarbejder på tværs af faggrupper, herunder PPR og et kommunalt netværk
  • Samarbejde med engagerede og humoristiske kolleger i et stærkt fællesskab
  • En skole med dokumenteret høj trivsel blandt medarbejdere og elever
  • Faglig udvikling og sparring i et professionelt læringsfællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at kontakte afdelings- og ressourcecenterleder Dorte Hellegaard på 23 41 32 59.

Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Der vil være to samtalerunder.

Log ind