Om osHeldagsafdelingen er et specialpædagogisk skoletilbud til børn med generelle og specifikke indlæringsproblemer, som kan være kombineret med socio- og emotionelle problemstillinger.
I Heldagsafdelingen går der ca. 82 dejlige og nysgerrige elever fra hele Odense Kommune fordelt i henholdsvis et børnemiljø, mellemgruppe og ungemiljø svarende til 0. - 10. klassetrin.
Personalet i heldagsafdelingen består af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Derudover har vi et tæt samarbejde med S-PPR, ergo- og fysioterapeut samt myndighedsområdet.
Vi er:
- Et skoletilbud, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger, og hvor undervisning og socialpædagogiske indsatser går hånd i hånd
- En afdeling, hvor vores børnesyn er: Vi tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan.
- En afdeling, der lægger stor vægt på det professionelle læringsfællesskab
- En afdeling, der arbejder ud fra en neuroaffektiv tilgang
- En afdeling, hvor der er et godt samarbejde mellem Heldagsafdelingen og grundskolen
- En afdeling, hvor forældrene skal føle sig involverede i deres børns hverdag og tage ansvar for deres børns skolegang
- En afdeling, hvor børnene skal føle sig medinddraget i deres hverdag
- En afdeling med et tæt tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger samt eksterne samarbejdspartnere
Om dig- Du har erfaring i arbejdet med børn med generelle indlæringsvanskeligheder
- Du kan understøtte/planlægge pædagogiske aktiviteter og tænker på børns læring og udvikling på mange måder
- Du møder og udfordrer børnene i deres nærmeste udviklingszone
- Du besidder en robusthed og udpræget tålmodighed og bevarer roen og overblikket når det går stærkt
- Du har gode relationskompetencer, kan være lyttende og andekendende
- Du har ideer og gerne erfaring med at inddrage idræt og bevægelse i hverdagen
- Du er med til at gøre skoledagen ‘levende' / nærværende / relevant for den enkelte
- Du er med til at skabe en hverdag, som er enkelt struktureret og præget af rutiner
- Du er bevidst om teamsamarbejdets natur, hvor du i samarbejde med teamet skaber et læringsmiljø, hvor der er fokus på tryghed og udvikling for eleverne
- Du er indstillet på at bidrage til den fælles kerneopgave
- Du er indstillet på at arbejde med dig selv og reflektere over egen praksis
- Du indgår i vores pasning (SFO) og feriepasning
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgit Hjelme på 51 77 73 87.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er 23. april 2025. Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler 25. april 2025 fra kl. ca. 9.00.,