Brænder du for at gøre en forskel i børn og unges liv?
Sætter du pædagogisk udvikling og børn og unges behov i første række - og ønsker du at udfolde dette i en velfunderet institution?
Vi søger dig, som brænder for at arbejde med børn og unge med særlige behov i fritid såvel som i skole 33 timer ugentligt.
Arena Basis er et specialpædagogisk klubtilbud for børn og unge med særlige behov. Børnene i afdeling Basis går på c-sporet på Tjørnegårdskolen og har generelle indlæringsvanskeligheder, samt nogle har motoriske udfordringer. Geografisk er tilbuddet placeret i Ejboparken i Roskilde. Arena Basis deler matrikel med Arena, som er en fritids- og ungdomsklub inden for almenområdet. Der er et tæt samarbejde med almenklubben. Der er dyrehold på matriklen. Begge afdelinger er en del af Klub Roskilde Midt, som består af 5 afdelinger. Dertil 4 Klub Ung-afdelinger, opsøgende arbejde og flere andre indsatser. Vi har en bred og varieret vifte af tilbud og aktiviteter til børn og unge, og vi ønsker fortsat at udvikle disse tilbud, bl.a. i interessebaserede kollegiale netværk. Vi sætter medejerskab, indflydelse, fleksibilitet og pædagogisk udvikling i højsædet, og vi glæder os til, at du kommer og medvirker til dette
Vi søger dig som: - Er idérig og god til at motivere børnene til at deltage aktivt i klubbens aktiviteter.
- Formår at etablere bro mellem specialområdet og almenområdet.
- Prioriterer udvikling over komfort.
- Har en faglig og reflekteret tilgang til arbejdet med aldersgruppen.
- Kan samarbejde tværfagligt og kommunikere klart – både mundtligt og skriftligt
- Sætter pris på faglig og konstruktiv ledelse og bidrager med godt følgeskab.
- Er en teamplayer, som er rede til indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, ledelse og forældre.
- Ser mulighederne i dagligt tværprofessionelt samarbejde i teams med lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen.
- Har gerne kørekort. (vi har egen minibus)
Vi tilbyder og forventer bl. a.:
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer og et stærkt samarbejde - også på tværs af afdelingerne.
- Frihed til at planlægge og gennemføre dine egne pædagogiske aktiviteter - i stærkt samspil med kollegerne.
- En arbejdsplads med en positiv og ligeværdig omgangstone.
- Et fælles arbejde med vores Vision 2028 i Klub Midt:
Vi ønsker at skabe et børne- og ungdomsmiljø, hvor: - De voksne er opsøgende, relationsskabende og deltagende
Vi vil sikre, at alle børn og unge føler sig set, hørt og som en del af fællesskabet. - Børn og unge har reel medbestemmelse.
De voksne understøtter dette bl.a. med en legende og fantasifuld tilgang, der skaber engagement og nye måder at få indflydelse på. - Klubben fremmer læring, identitets- og demokratisk dannelse.
Gennem fællesskab, leg og ansvar lærer børn og unge at navigere i verden og tage del i demokratiske processer. - Digital dannelse er en naturlig del af klubtilbuddet.
Vi giver børn og unge redskaber til at færdes ansvarligt og reflekteret i en digital verden. - Vi er en aktiv og synlig del af lokalsamfundet.
Klubben spiller en aktiv rolle i at skabe de bedste rammer for børn og unge i området.
Arbejdstiden vil typisk ligge i skole og fritidsklub på hverdage i tidsrummet 10-17, aftenvagt og lejlighedsvise weekendarrangementer og ture/koloni.
Ansættelsesdato: 1. august eller snarest muligt.
Stillingen er på 33 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Stillingen søges elektronisk via denne side. Ansøgningsfristen er d. 17. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt d. 23. juni og d. 26. juni 2025 mellem kl. 17 - kl. 20.
Du er meget velkommen til at besøge os.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christian Clausen på tlf: 2154 0388, koordinator Thorbjørn Jørgensen på tlf: 4631 6894 /2924 3832 eller klubleder Steen Egedal Nielsen på tlf: 4020 6545.