Pædagog til specialiseret dagtilbud.

fuldtid
Pædagog til specialiseret dagtilbud.
  • Syddjurs Kommune
  • 8550 Ryomgård

Pindstrup Børnehus - Margrethe børnehaven er et børnehus i Syddjurs kommune, beliggende i Pindstrup. 

Børnehuset har to specialgrupper under Barnets Lov § 83. 

De to specialgrupper – Rævestuen og Grævlingehuset har børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser og børn med ASF (autisme spektrum forstyrrelser). 

Derudover har Børnehuset en almen børnehave gruppe på pt. 15 børn og en vuggestue gruppe på pt. 14 børn. 

Det er i den ene af de to specialgrupper, Rævestuen, at vi lige nu søger en pædagog pr. 1.12.2025.

Læs mere om os og om arbejdet i de to specialgrupper på Pindstrup Børnehus (aula.dk)

 

Vi søger en kollega:

  • Der er uddannet pædagog.
  • Der har en bred specialpædagogisk viden og erfaring fra arbejdet med børn med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, herunder erfaring i at arbejde med alternativ supplerende kommunikation.
  • Der brænder for at arbejde med børn med varige funktionsnedsættelser og kan finde succes i at arbejde med små skridt i barnets udvikling.
  • Der er faglig velfunderet og er vant til at arbejde med høj grad af skriftlighed i det pædagogiske arbejde, f.eks i form af udarbejdelse af handleplaner og skriftlig dokumentation. 
  • Der kan planlægge, strukturere og skabe overblik, samt bevare roen i pressede situationer.
  • Der tager ansvar, har situationsfornemmelse og kan være fleksibel i arbejdstidsplanlægningen inden for husets åbningstid.
  • Der både kan arbejde i et tæt teamsamarbejde, tage del i det tværfaglige samarbejde, et professionelt forældresamarbejde og selvstændigt i hverdagen.
  • Der har et positivt og anerkendende menneskesyn.

 

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads med fokus på høj faglighed og hvor vi hele tiden har i fokus at udvikle og justere de specialpædagogiske indsatser for det enkelte barn. 
  • Et fælles børnehus, hvor arbejdet med inkluderende læringsmiljøer har et særligt fokus. 
  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer og pædagogisk ledelse tæt på. 
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljøet er højt prioriteret. 
  • En arbejdsplads der har forventninger til DIG.

 

Stillingen er på 37 timer. Ønsker DU lidt lavere timetal kan dette evt. aftales. 

Løn og ansættelse i forhold til BUPL’s overenskomst. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig leder Gitte Voetmann Johansen

Tlf. 87535820, pædagogisk administrativ koordinator Anne Pernille Pedersen Gjøde på 23747038.

Ansættelsessamtaler afvikles onsdag d. 22. oktober om eftermiddagen.


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Log ind