Faglig stærk pædagogisk leder til solisttilbud ved Dianalund

fuldtid
Faglig stærk pædagogisk leder til solisttilbud ved Dianalund
  • HabitusHuset Skellebjerg ApS
  • Tåderupvej 3, 4293 Dianalund

Vi søger vi en stærk daglig leder, som motiveres af at drive nærledelse og har en passion for pædagog faglig fordybelse. Du bliver en del af et lederteam, hvor vi hjælper og giver plads til hinanden.

Du bliver en del af et lederteam, bestående af fem ledere der sammen støtter vores medarbejdere i den borgernære opgave. Du får ansvaret for at lede 35 medarbejdere på vores solisttilbud der støtter op omkring 4 borgere i 3 huse. I det daglige vil du have fokus på personaleledelse og faglig ledelse. Den samlede ledelsesopgave vil være præget af et arbejdsmæssigt fællesskab, hvor vi alle sammen er optaget af at skabe rammer og sætte retning for at lykkedes med kerneopgaven. 

Vi tilbyder:

  • Et lederjob med en høj grad af frihed, hvor du får indflydelse på den overordnede strategi 
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed 
  • En attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer 
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning

Kvalifikationer:

  • Du har en Professionsbachelor inden for et relevant fagligt felt (f.eks. pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske
  • Du har Ledelseserfaring inden for det socialpædagogiske område 
  • Du har erfaring med vores målgruppe i praksis.
  • Du er i besiddelse af en relevant autismefaglig værktøjskasse
  • Du er stærk i forhold til faglig dokumentation  
  •  Du formår at fremme og dyrke en læringskultur. Arbejder målrettet og vedholdende med faglig     kvalitetsudvikling. 

Opgaver:

  • Du får ansvaret for at kvalitetssikre det daglige pædagogiske arbejde ud fra Habitus’ ledelsesteknologier, målsætninger, politikker og værdier.
  • Du får ansvaret for at sikre den sundhedsfaglige opgave udføres efter gældende lovgivning og de af Habitus udstukne retningslinjer indenfor eget ledelsesområde
  • Du skal sikre at der følges op på udviklingspunkter sat af de forskellige tilsyn vi er underlagt.
  • Du vil sikre og udvikle den faglige kvalitet i det pædagogiske arbejde og i omsorgen for borgerne 

Om dig:

  • Du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
  • Du er anerkendende og har gode samarbejdes- og kommunikative evner
  • Du er selvstændig og selvmotiverende
  • Du vil finde dig godt tilpas i en afslappet og uformel atmosfære hvor vi hjælper hinanden og tror på, at et stærkt fællesskab gør arbejdslivet både sjovere og mere givende 

Om HabitusHuset Skellebjerg 

Vores tilbud består af et hovedhus og 3 solisthuse det ligger i naturskønne omgivelser i nærheden af Dianalund. Vi har i alt 9 lejligheder, hvor vi har skabt et støjdæmpende miljø, der kan tilgodese borgere med et særligt sensitivt nervesystem. 

Vi er et pædagogisk botilbud målrettet borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og evt. fysiske funktionsnedsættelser. Dertil kan der være komorbide diagnoser, såsom mental retardering, angst, ADHD, depression mv. Alle borgerne er unikke, og vores arbejde går derfor ud på at tage udgangspunkt i den enkelte borgers kompetencer og ressourcer for at skabe mest mulig livskvalitet for borgeren.

På vores solisttilbud støtter vi vores borgere i en 2:1 normering med både 14 og 24 timers ind møder. Som leder er det vigtigt at du kommer ud og møder medarbejderne i deres hverdag, hvor du kan støtte og lede dem i den pædagogiske opgave omkring borgeren såvel som at arbejde med at udvikle medarbejderne individuelt og i deres teams. 

Ønsker du at vide mere om os og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Skellebjerg

Information og ansøgning: 

Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi ønsker opstart hurtigst muligt og gerne per 1/1. Vi afholder derfor løbende samtaler, og disse vil foregå over to runder og inkludere en case samt personlighedstest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder, Kenneth Hansen, på tlf. 25250195 eller rekrutteringslead, Bjørn Svendsen, på tlf. 2584 4312. 

Du sender din ansøgning via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. 

Log ind