Pædagog til Skovagerskolen

deltid
Pædagog til Skovagerskolen
  • Skovagerskolen
  • Skinbjerg 25, 7300 Jelling
Pædagog med omsorg, humor og faglighed søges til Skovagerskolen i Vejle - Måske lyder det for godt til at være sandt – men det er faktisk sandt.
På Skovagerskolen har vi en unik kombination: en sund kultur, fagligt dygtige kolleger, et varmt og hjælpsomt fællesskab, skønne børn, en opmærksom ledelse – og en god portion grin i hverdagen. Her er samarbejde ikke bare et ord i vores værdigrundlag, men en oplevelse man mærker – hver dag, på tværs af faggrupper, klassetrin og funktioner.

Og nu mangler vi dig – en engageret og fagligt stærk pædagog, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab og gøre en reel forskel for børn med særlige behov.

Vi leder efter dig, der
  • Er uddannet pædagog med stærk faglighed og erfaring – eller stor interesse – inden for specialområdet.
  • Trives i teamsamarbejde og ser forældre som vigtige samarbejdspartnere.
  • Arbejder reflekteret og vedholdende med fokus på at lykkes for den enkelte elev.
  • Møder udfordringer med nysgerrighed og en åben tilgang.
  • Er klar til at deltage i supervision og udvikling.
  • Har tro på, at alle elever rummer et læringspotentiale.


Hvad kan vi tilbyde dig?Hos os får du ikke bare et job – du får en meningsfuld hverdag i et fagligt stærkt og socialt trygt fællesskab - Vi tilbyder
  • et arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og plads til forskellighed,
  • faglig sparring og udvikling, både individuelt og i team,
  • en ledelse, der er tæt på hverdagen og går forrest i at skabe trivsel,
  • kolleger, der løfter, hjælper og hepper på hinanden,
  • og – ikke mindst – en hverdag med grin, glæde og ægte mening.


Om SkovagerskolenSkovagerskolen er Vejle Kommunes specialskole for børn med vidtgående psykiske og fysiske funktions nedsættelser samt generelle indlæringsvanskeligheder. Med ca. 100 elever og 80 dedikerede medarbejdere arbejder vi tæt tværprofessionelt i selvstyrende teams bestående af lærere, pædagoger, medhjælpere og SSA. Derudover har vi støtte fra psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger.
Vores pædagogiske tilgang bygger på Low Arousal, hvor vi skaber et trygt og udviklende miljø, der giver plads til læring, mestring og øget selvstændighed for vores elever. Derudover har vi fokus på at styrke den legende tilgang til læring og er optaget af udvikling indenfor det praktisk/musiske.

AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Stillingen er på 30-37 timer om ugen. Der arbejdes i årsnorm. Tiltrædelse 1. januar 2026.

AnsøgningsfristAnsøgningen skal være Skovagerskolen i hænde senest den 23. november 2025. Vi holder samtaler torsdag den 27. november fra kl. 14.00

Har du lyst til at vide mereDu er meget velkommen til at lave en aftale om besøg på skolen eller kontakte os for yderligere information. Du kan kontakte os på tlf. 7587 1200.
Du kan også læse mere om os på www.skovagerskolen.dk

AttesterVi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind