Pædagog til Klokkerholm Skole og SFO - faststilling 37 t.

fuldtid
Pædagog til Klokkerholm Skole og SFO - faststilling 37 t.
  • Brønderslev Kommune
  • Smørblomstvej, 5A, 9320 Hjallerup

Pædagog med specialpædagogisk viden søges til Klokkerholm Skole og SFO

Stillingen er en faststilling til Klokkerholm skole og SFO på 37 t/uge med opstart d. 1/1-2026. 

Vi søger en engageret og faglig stærk pædagog, som evner at se bag om barnets handlinger og forstår at omsætte observationer til pædagogisk handling. 

Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at samarbejde med kollegaer, som har høj faglighed indenfor såvel undervisning som pædagogik. En stilling, hvor du vil opleve høj grad af medbestemmelse, mulighed for faglig sparring og udvikling og at være sammen med skønne børn, som gør deres bedste for at gå i skole og SFO. Stillingen består af 20 timer i 2.klasse og 17 timer i SFO.  

På Klokkerholm Skole har vi i 2.klasse en lærer og pædagog tilknyttet i alle timer, da der i klassen er elever, som er visiteret og derfor har et specialpædagogisk behov i almen kontekst. Vi søger en pædagog, som har kendskab til gennemgribende specialpædagogik og som kan varetage den udvidede forældrekontakt. Der er mulighed for sparring og samarbejde med vores specialafdeling. Derudover er skriftlige dokumentation og planlægning af skoledagen i samarbejde med klassens lærere en del af stillingen. 

I SFO vil du indgå i et velfungerende team, hvor omdrejningspunktet er at lave et fritids-tilbud, som tager udgangspunkt i børnenes ønsker og behov. Personalet i SFO har en høj grad af medbestemmelse og løser de daglige opgaver sammen. Det vigtigt, at alle i personalegruppen tør tage ansvar for, at alle opgaver skal løses. 

Derfor søger vi en kollega, som

  • Har en bred pædagogisk viden særligt inden for specialpædagogik 
  • Er god til at skabe relationer
  • Har en struktureret tilgang og er tydelig i sin kommunikation. 
  • Kan dokumentere og evaluere velformuleret både mundtligt og skriftligt. 
  • Ser samarbejde som afgørende, men også kan handle selvstændigt
  • Kan samarbejde med kollegaer, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Kan arbejde ud fra et anerkendende synspunkt, men også sætte grænser, når det er nødvendigt. 
  • Arbejder ud fra børnesynet ”alle børn gør det bedste de kan” og ”at børn skal forstås ud fra de sammenhænge, som de indgår i”
  • Kan reflektere over egen praksis og justere sig i forhold til kerneopgaven
  • Vil være med til at lave et SFO tilbud, som børnene glæder sig til at komme i og som de foretrækker frem for at gå hjem efter skole.
  • Kan være i en hverdag med højt aktivitetsniveau og bidrage til at den daglige drift, så opgaverne løses bedst muligt. 

Om Klokkerholm Skole
Klokkerholm Skole er beliggende i et aktivt landsbymiljø i den centrale del af Brønderslev Kommune. Skolen har et solidt værdigrundlag med mange traditioner, og skoledagene er præget af et ønske om høj faglighed, nysgerrige, motiverede og glade børn samt medarbejdere med et stort engagement. Vi møder hinanden og besøgene på skolen hver dag ud fra de grundlæggende værdier: Imødekommenhed, Ordentlighed, Fællesskab og Faglighed.

Klokkerholm Skole har ca. 330 elever og 65 medarbejdere. Eleverne er fordelt på 1-2 spor fra 0.-9.klasse samt en specialklasserække, hvor der pt går 80 elever. 

Der er tilknyttet skolefritidsordning (SFO) til skolen, og der er desuden tilknyttet en særlig tilrettelagt SFO for eleverne i special-afdelingen.

 

Om Klokkerholm SFO

I Klokkerholm SFO er der tilmeldt ca. 90 børn i aldersgruppen 6-12 år. Vi har egne lokaler i et hus, som ligger mellem skolen og idrætshallen. Vi vægter kreativitet og bevægelsesglæde, hvor børnene indgår i respektfulde fællesskaber og leg. Vi har fokus på sprogbrug, hjælpsomhed og medbestemmelse. Det er vigtigt for os, at børn og forældre mødes hver dag med godmorgen og at dagen afsluttes med farvel.  Vi bestræber os på, altid at møde børnene med fokus på deres potentialer og at se mulige løsninger. Forældrene møder vi med fokus på konstruktivt samarbejde.

Du vil blive en del af en personalegruppe i Klokkerholm SFO, som altid har fokus på løsningen af kerneopgaven. Til teammøder har vi både fokus på den daglige drift og på, at vi skal udvikle SFO’en og reflektere over børnenes trivsel og læring. Vi vægter humør, trivsel, samarbejde og fleksibilitet meget højt. Det er vigtigt for os, at vi møder børnene med godt humør bl.a., er det vigtigt, at vi møder børnene med et ”godmorgen”, ”godt at se dig” og ”tak for i dag”. Børnene skal føle sig set, når de er i Klokkerholm SFO. 

 

For mere information om skolen henvises til  https://klokkerholmskole.aula.dk/

Ansættelse og løn i henhold til gældende overenskomst.

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i Brønderslev Kommune her:

Forventningsmodellen 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sarah Holm Jensen på sabhj@99454545.dk eller tlf. 20523831

 

Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes senest

sidste frist for ansøgning søndag d.23.november 2025 kl. 12.00. 

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag d.26.november 2025 


Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

 

Log ind