Vi bor i et stort dejligt hus midt i Greve, med lækre udenoms arealer. Brænder du for vuggestue- eller børnehavebørn, så kan vi tilbyde dig 30-37 timer i dit rette element.
Holmebo er en integreret institution med 7 almene stuer og 1 basisgruppe. Vi er normeret til 120 børn, og vi er 35-37 medarbejdere.
Vi har integrerede stuer, en storbørnsgruppe, og en basisgruppe med 6 børn. Vi benytter os af alle m2 ude som inde, og vores legeplads er opdelt i forskellige legemiljøer, med mulighed for motorisk udfoldelse og fordybelse. Vi prioriterer at give børnene mulighed for at være nysgerrige på livet – derfor dykker vi ned i de – til tider – mest underlige ting og emner. Vi vil gerne styrke barnets kreative sans, og har derfor et KREA-rum ude- og indenfor.
Vi søger en engageret ildsjæl, der med stor indlevelse og empati brænder for at arbejde med børn på almenområdet. Så er du nysgerrig og brænder for at gøre en forskel for børns trivsel, udvikling og nysgerrighed, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi forestiller os at du kan følgende: - Du kan tag ansvar, tør udfordre dig selv og andre, og kan indgå i et forpligtende fællesskab med hele huset med børnene som omdrejningspunkt
- Du har stærke pædagogiske kompetencer, og kan se dig selv som en aktiv medspiller i udvikling af vores pædagogiske praksis - en praksis som ikke nødvendigvis er den samme, som det vi gjorde i går
- Du kan rumme børnenes store følelsesmæssige udsving, og som udgangspunkt er du bevidst om din egen selvregistrering
- Du kan se dig selv i arbejdet med pædagogiske redskaber bla. i en struktureret hverdag med høj grad af uforudsigelighed og gentagelser. Her er det en fordel at have en "mental lav hvilepuls"
- Du er klar på at kommunikere med tegn til tale (vuggestuen)- eller er villig til at lære det
- Du er villig til at indgå i intensive interaktionsopgaver via samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) herunder også Marte meo forløb
- Du kan arbejde målrettet ud fra børnenes individuelle handleplaner, og finder glæde i selv små udviklingsmæssige fremskridt, samt kan lave dokumentation herom
- Du har et holistisk menneske- og børnesyn, arbejder med en ydmyghed i mødet med det andet menneske, og har et ressourceorienteret syn på børn og forældre – ”de gør det godt, hvis de kan”.
Vi kan tilbyde dig: - Et hus med flere års erfaring i at arbejde med inklusion og special pædagogik
- Et hus med et inkluderende børnesyn, og som arbejder ud fra den neuroaffektive pædagogiske- og psykologiske forståelsesramme
- Et hus med mangfoldighed af pædagogiske/psykologiske udfordringer og udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads med tværprofessionel sparring
- En arbejdsplads med stor medindflydelse på organisering, struktur og den pædagogiske praksis
- En tæt faglig sparring – både i teamet og med ledelsen.
Løn og ansættelsesvilkår: - En fast stilling på mellem 30-37 timer efter eget ønske
- Det er muligt at vælge enten vores vuggestue eller vores børnehave
- Tiltrædelse snarest muligt
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
- Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Ansættelsesproces: Ansøgningsfristen er den 23. november 2025. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Helle Holm på 2931 0787.
Klik på linket og hør mere om, hvordan det er at være pædagog i Greve Kommune og hvad de ansatte siger:
Klik her