Brænder du for at gøre en forskel for borgere, som bor i egen lejlighed med forskellige udfordringer? Så kunne Herluf Trolle støttecenter måske være noget for dig. Vi søger en medarbejder med pædagogfaglig uddannelse og baggrund. Stillingen er på 30 timer ugentligt, med skiftende arbejdstider, samt arbejde hver 7. weekend. Arbejdstiderne er indenfor tidsrammen kl. 8-20 i hverdagen, fredag 8-16 og 9-16 i weekenderne. Der kan forventes 1 aftenvagt om ugen. I weekenden arbejder du altid alene og dækker 2 matrikler: Herluf Trolle og Niels Bohr støttecenter. Stillingen ønskes besat 1. oktober eller hurtigst muligt derefter.
Herluf Trolle støttecenter er en del af Hjemmevejledning og Støttecentre, som består af 6 støttecentre, 1 afklaringstilbud, Hjemmevejlederteamet samt Team 5.
Herluf Trolle støttecenter har tilknyttet 12 borgere, der alle har en medfødt hjerneskade og deraf nedsat psykisk funktionsevne. Det betyder, at alle borgerne har kognitive udfordringer på forskellige niveauer. De har alle verbalt sprog, er mobile og i stand til at give udtryk for ønsker, drømme og behov.
Borgerne bor i egne lejligheder og har derudover ofte også et sociale netværk uden for støttecentret. Personalet i Herluf Trolle støttecenter yder pædagogisk støtte og vejledning efter §85, dvs. borgerne har støttetid 1-2 gange om ugen og derudover kan de opsøge personalet, hvis de har behov for yderligere støtte. Alle plejeopgaver under §83 varetages af hjemmeplejen.
Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, med fokus på udvikling af borgerens egenmestring og selvstændighed, herunder at udvikle og støtte op om borgerens personlige færdigheder og ressourcer, samt kompensere for færdighedstab.
Personalegruppen består af 3 pædagoger, som er koordinator for 4 borgere hver.
Når vi har støttetid med borgerne, giver vi verbal støtte og guidning ift. de støttebehov borgeren har, fx støtte til økonomi, post, ledsagelse til læge/ouh m.m.
Borgerne støttes og anerkendes i deres følelsesliv, hvor de gennem støttende samtaler bliver guidet i at begå sig i en verden, som de nogle gange kan opleve som svær at forstå.
Vi er optaget af den systemiske tilgang og KRAP og forventer du har lyst til at dykke ned i dette og fordybe dig sammen med os. Derudover modtager vi supervision 4 gange om året. Vi administrerer selv arbejdsplan, ferieafvikling, vikardækning osv. og ledelsen er til rådighed ved behov og deltager i personalemøder og faglig sparring.
Om dig- Du er uddannet pædagog.
- Du har kendskab til eller lyst til at arbejde med denne borgergruppe.
- Du tager ansvar, har lyst til at arbejde selvstændigt og er god til at bevare overblikket samt prioritering af opgaver.
- Du er tydelig i din kommunikation, anerkendende, engageret, fleksibel og indstillet på faglig udvikling og sparring.
- Du er en holdspiller der samtidig er nysgerrig, reflekterende og anerkendende ift. dine kolleger.
- Du kan reflektere over og evaluere egen praksis.
- Du er loyal, både ift. dine kollegaer og fælles beslutninger.
- Du er optaget af etikken i det pædagogiske arbejde.
- Du kan bidrage med arbejdsglæde, godt humør og humor.
- Du har flair ift. at dokumentere i Nexus.
Dine opgaver bliver:- At arbejde med en borgergruppe der sætter selvstændighed og medindflydelse højt.
- At have fokus på borgernes udviklingsmuligheder.
- At støtte borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang.
- At indgå i en personalegruppe, hvor alle tager ansvar og hvor du er koordinator for et antal borgere.
- At samarbejde med eksterne aktører så som hjemmeplejen, beskæftigelse, myndighed m.v.
Vi tilbyder- En personalegruppe med høj faglighed, humor og med særlig fokus på den rehabiliterende tilgang og kommunikation.
- Kollegaer der er åbne overfor nye ideer og tiltag.
- Varierende og komplekse opgaver med pædagogiske udfordringer.
- Kollegial sparring og plads til forskelligheder.
- Supervision.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Fink Rasmussen på mail:
cfra@odense.dk eller tlf.: 40 48 93 28.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 18. september 2025. Vi afholder løbende samtaler, hvor personalegruppen fra Herluf Trolle støttecenter, TR og afdelingsleder deltager.