Pædagog søges til helt vildt skønt børnehus

fuldtid
Pædagog søges til helt vildt skønt børnehus
  • Køge Kommune
  • Karlemosevej 46, 4600 Køge

Vores unikke børnehus søger pædagog til familiegruppe.

Vil du være en del af et engageret og varmt pædagogteam i et børnehus fuld af liv, leg og nærvær? Vi søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen.

Vi har været i gang med vores nuværende struktur i et år, og vi oplever, at det er en spændende rejse, hvor vi hele tiden udvikler os sammen. Vi vil gerne have dig med, som har lyst til at præge og være en del af vores unikke børnehus. Måske kan du også se fordelen ved kun at have 16 børn på stuen, i aldersgruppen 0-6 år. Vi tror på at familiegrupper giver omsorgsfulde, ansvarsfulde og empatiske børn. Små børn lærer af de større, og de store børn hjælper og guider de mindre.

Vi tror på at tilknytning, nærvær, tætte relationer og det gode langvarige forældresamarbejde er med til at skabe ”det gode børneliv”. Vi tror på at børn der ikke skal have skift i deres institutionsliv, bliver mere trygge børn, og trygge børn får størst mulighed for god trivsel, udvikling og læring.

Vi modtager børn med mange forskellige kulturelle og sociale baggrunde, herunder også børn i udsatte positioner, hvilket betyder at vi særligt er optaget af børns dannelse i et multikulturelt samfund, hvor forskelligheder ses som ressource og som værende en naturlig del af børns opvækst og livsforståelse.

Vi er meget optagede af børnenes nysgerrighed, som også indbefatter at vi løbende justerer læringsmiljøer for at give børnene de optimale udviklingsmuligheder. Vi arbejder ud fra et årshjul, hvor vi har større temaer på tværs af stuerne, for at sikre børnefællesskaberne. Ydermere arbejder vi med ugeskema, hvor der er faste dage til eks: rytmik, ture o.a.

I Moseengen har vi også:

  • Høj faglighed med en bred vifte af kompetencer
  • 2 pædagoger på alle stuer
  • Betalt forberedelsestid til alle pædagoger
  • Godt arbejdsfællesskab

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i et udviklingsorienteret børnehus
  • Gode kolleger, som samarbejder tæt og understøtter hinanden
  • Et børnemiljø med plads til leg, læring og fællesskab
  • Muligheder for faglig udvikling og indflydelse på den pædagogiske praksis

Du kan måske:

  • Bidrage med gode samarbejdsevner til det gode arbejdsfællesskab
  • Se børnene som unikke selvstændige individer
  • Tage udgangspunkt i barnet perspektiv
  • Gå på opdagelse og være nysgerrig sammen med børnene
  • Udforske udelivet, bål og leg

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog og brænder for at skabe trygge rammer for børn.
  • Ser værdien i at arbejde med relationer, nærvær og anerkendelse
  • Er nysgerrig på at arbejde i en multikulturel hverdag
  • Bidrager med godt humør, faglighed og engagement i hverdagen

Vi vil gerne have at du kommer og besøger os, og får en rundvisning før du søger stillingen.

Ring til Daglig leder Lisbeth Vejlstrup på: 21602320 og aftal nærmere.

Ansøgningsfrist den 19 oktober 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind