Pædagog med lyst til friluftsliv til Frisholm skole

deltid
Pædagog med lyst til friluftsliv til Frisholm skole
  • Silkeborg Kommune
  • 8653 Them

Frisholm skole søger pædagog med lyst til friluftsliv og hjerte for indskolingen.

Er du vild med udeliv, og har du lyst til at være en vigtig voksen i børns hverdag?

Så er du måske den pædagog, vi leder efter!

Frisholm Skole i Them søger en pædagog til en stilling på 28-30 timer ugentligt, som både har en stærk friluftsprofil og lyst til at være klassepædagog i en indskolingsklasse. Vi ønsker os en kollega, der kan skabe levende og meningsfulde aktiviteter i naturen – og som samtidig har blik for børns trivsel og fællesskab i klassen.

Vi søger en pædagog, der:

  • Har erfaring med eller stor interesse for friluftsliv, naturformidling og udepædagogik.
  • Kan planlægge og gennemføre udendørs aktiviteter som fx rollespil, båldage, orienteringsløb, hulbyggeri og naturværksteder.
  • Trives i rollen som klassepædagog og har lyst til at være en tydelig og nærværende voksen i børns skolehverdag med en grundlæggende anerkendende tilgang til børn og voksne.
  • Er god til at skabe relationer og har blik for både det enkelte barn og fællesskabet.
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med lærere og øvrige pædagoger.

 

Hvem er vi på Frisholm Skole?

Frisholm Skole er en skole med stærke traditioner og et blik rettet mod verden. Vi er med i Erasmus+ programmet og har status som eTwinning-skole, hvilket betyder, at vi deltager i internationale samarbejdsprojekter med skoler og lærere i hele Europa. Det giver både elever og medarbejdere mulighed for at arbejde med globale perspektiver, udveksle erfaringer og deltage i spændende projekter – både fysisk og virtuelt.

Vi tror på, at børn lærer bedst, når de er aktive, nysgerrige og en del af et fællesskab – og naturen er en fantastisk ramme for netop det.

Vi tilbyder:

  • En skole med højt til loftet – både fysisk og pædagogisk.
  • Et engageret og fagligt stærkt team, hvor samarbejde og udvikling er i fokus.
  • Gode muligheder for at udnytte de mange udendørs områder vi har tilgængelige her i Them.
  • En hverdag med glade og aktive børn med engagerede forældre og et velfungerende by- og foreningsliv.
  • Mulighed for at indgå i internationale projekter og netværk.

 

Stillingen er:

  • 28-30 timer ugentligt
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
  • Løn og arbejdsvilkår efter overenskomst på området.
  • Ansættelsessamtaler vil være i løbet af september måned.

 

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mai-Britt Holmgaard på mobil 28 15 86 95.

Ansøgningsfrist: onsdag den 24. september 2025. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Log ind