Pædagog med ledelses- og koordinatorfunktion til fritidstilbuddet ved Strandparkskolen

deltid
Pædagog med ledelses- og koordinatorfunktion til fritidstilbuddet ved Strandparkskolen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Trives du i en vekselvirkning mellem ledelsesopgaver og den pædagogiske praksis?
Er du uddannet pædagog og har interesse for både ledelse og pædagogiske opgaver – og måske ønsket om komme tættere på en ledelsesfunktion?

Så har vi en spændende, nyoprettet stilling som pædagog med ledelsesfunktion på vores fantastiske skole og fritidstilbud/KKFO til dig.

På Strandparkskolen søger vi pædagog med ledelses- og koordinatorfunktion, hvor du bliver du en central drivkraft i hverdagen, og skal være med til at skal skabe det bedst mulige skole- og KKFO-tilbud til alle vores børn og elever, så de trives og kan udvikle sig.

Vi leder derfor efter den 'fødte kommende leder', som er initiativrig, løsningsfokuseret og som smitter med sin positive og strukturerede tilgang, når det kommer til at løfte de alsidige arbejdsopgaver.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med den øvrige leder og dine kolleger i skole/KKFO, og er både en tydelig rollemodel og en aktiv del af praksis på gulvet. Du går forrest, men ikke alene – du skaber følgeskab og værdsætter medarbejdernes initiativer.

Du skal arbejde i vores KKFO-tilbud på Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen. Vi er en integreret del af Strandparkskolen, som er en af Københavns Kommunes specialskoler målrettet elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Din primære funktion og opgaver vil derfor primært være i fritidstilbuddet (KKFO), og den daglige sparring vil være sammen med den pædagogiske leder/KKFO-lederen på skolen.

Din funktioner vil være mangeartet, men du skal varetage både pædagogiske opgaver og ledelsesopgaver, der kan indebære ansvar for den daglige drift, udvikling af pædagogiske metoder og samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere mv. Fordelingen mellem ledelsesopgaver og være en del af hverdagen i den pædagogiske praksis er ligeligt fordelt.

Det er en nyoprettet stilling, så du kan også være med til at sætte dit eget præg og retning for jobbet med dine ansvarsområder, der bl.a. består af

  • daglige drift opgaver i forbindelse med organiseringen og strukturen af dagligdagen
  • at omsætte faglige målsætninger af kerneopgaven til praksis til hverdagen
  • at bidrage aktivt til det pædagogiske arbejde – du er med på gulvet og tæt på børnene
  • at udvikle relevante læringsmiljøer og aktiviteter i samarbejde med kolleger og ledelse
  • at justere og udvikle praksis i takt med forandringer
  • at være en faglig og kulturel rollemodel for både børn og kolleger
  • at gribe muligheder, være spontan og i stand til at eksekvere hurtigt og sikkert
  • at videreudvikle samarbejdet med forældre, skoler og andre samarbejdspartnere
Vi søger dig, der

  • har lyst til at arbejde med børn og unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder
  • har erfaring med specialområdet og eller stor interesse herfor
  • har interesse for ledelsesopgaver og evner at skabe følgeskab
  • kan se sig selv i daglige driftsopgaver
  • vil ledelse på sigt og evt. blive en del af et ledertalentforløb i Københavns Kommune
  • har stærke samarbejdsevner og bidrager til et godt kollegialt fællesskab
  • er en teamplayer, som samtidig kan tage selvstændigt ledelsesansvar
  • har et innovativt og udviklingsorienteret mindset og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger
  • er nysgerrig og åben over for medarbejdernes idéer og initiativer
  • er handlekraftig, spontan og ikke bange for at handle hurtigt, når det kræves
  • ikke er bange for at begå fejl – og bruger dem aktivt i lærings- og udviklingsprocesser
  • er stærk til og/eller har interesse for drift og brugen af Office-programmer og har mod på digitale løsninger
Vi tilbyder

  • en fleksibel hverdag med høj grad af selvstændighed
  • mulighed for at sætte dit præg på praksis og udvikling
  • tæt 1:1-sparring med KKFO-leder, skoleleder og ledelsesteamet
  • ledelsesudvikling evt. blive en del af ledertalentforløb i Københavns Kommune, kursusforløb mv.
  • faglig udvikling og samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder
  • en personalegruppe, som gennem flere år har arbejdet med udvikling af pædagogisk kvalitet i special KKFO ved brug af KIDS-kvalitetsudviklingsmateriale
  • en god, blandet personalegruppe (alder, baggrunde, erfaring, køn m.m.) med et godt samarbejde på tværs af hele huset og et stort engagement, og hvor der er plads til sjov og alvor
  • en spændende arbejdsplads fyldt med skønne børn og unge fra 0. til 9. klasse
  • en KKFO med høj faglighed, kollegial sparring, stort engagement og godt fællesskab
Strandparkskolen og KKFO
Strandparkskolen er en specialskole med elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne på Strandparkskolen er kendetegnet ved at have flere typer af udfordringer og behov, fx autisme, ADHD og eller ofte forsinket og mangelfuld udvikling af kognitive, sociale, sproglige og motoriske evner. Nedsat mentaliseringevne, eksekutive vanskeligheder, og anderledes sensorisk bearbejdning kan også forekomme, ligesom flere elever har socioemotionelle vanskeligheder. Eleverne har således vidtgående behov, hvorfor vi udarbejder individuelle undervisningsplaner med specifikke læringsmål for den enkelte elev, og hvor både de faglige og de sociale udviklingsmål er beskrevet.

Den pædagogiske tilgang sigter mod at skabe overskuelige, genkendelige og trygge rammer for eleverne og vi arbejder aktivt og målrettet bl.a. med at styrke og opbygge et kommunikationsstrategi- og kommunikationskompas for det enkelte barn, ligesom et afsæt i velstruktureret og visualiseret specialpædagogisk, som skaber tydelighed og mening for den enkelte elev er kendetegnet for skolen.

På skolen har vi elever, som både har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har fokus på børnenes læringsmiljø og udvikling over hele dagen som en samlet personalegruppe. Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte klasse, hvor der er fokus på børnenes kompetencer, udviklingspotentialer og læringsmiljø. I øjeblikket er vi fordelt på to enheder – henholdsvis på Torveporten 9 og på Julius Andersens vej 2 i Valby. Børnene er i alderen 6-16 år.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt 34 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Inge Larsen på 24 62 84 72/c80h@kk.dk på hverdage i tidsrummet kl. 09-14.00 eller skoleleder Torben Højman Jensen på 24 63 55 33/E66Y@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 25. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Log ind