Børnehuset Christianebo søger pædagog med høj faglighed og masser af god energiHvem er viChristianebo er et mindre og nærværende børnehus med plads til 65 dejlige børn fordelt på tre børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Hos os er leg, fællesskab og læring tæt forbundet – vi arbejder målrettet med både de faglige og fysiske læringsmiljøer og er nysgerrige på børns leg og udvikling i fællesskaber.
Vi brænder for at skabe de bedste rammer for børnene gennem leg, kreativitet og et stærkt pædagogisk fundament. Hver uge mødes vi i projektgrupper til didaktisk refleksion, hvor vi sammen planlægger og kvalificerer de pædagogiske aktiviteter for den kommende periode.
Desuden arbejdes der med onboarding forløb for at sikre den bedst mulige oplæring.
I foråret fik vi ny leder, som lægger vægt på høj faglighed, et stærkt arbejdsmiljø og ikke mindst humor og glæde i hverdagen. Forældresamarbejdet er en vigtig del af vores kultur, og sammen arbejder vi for at skabe trivsel og udvikling for alle børn.
Ser du dig selv som:- Faglig nysgerrig
- Reflekterende på egen og andres praksis
- Vild med at arbejde med natur og udeliv
- Struktureret
- Omsorgsfuld og imødekommende
Og har du lysten til at udfordrer os fagligt og til gengæld få tydelig ledelse med sparring, feedback og tæt samarbejde omkring kerneopgaven – så skynd dig at sende din ansøgning.
Uanset om du er nyuddannet pædagog eller har mange års erfaring, så glæder vi os bare til at byde dig velkommen til Christianebo.
Mere om stillingenDu er velkommen til at kontakte børnehusleder Anette Kristensen på 23 60 49 68, hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil besøge os. (lederen har dog ferie i uge 41)
Stillingerne er på 37 timer, med ønsket opstart den 1. december 2025, eller gerne før.
Hvis du ikke er interesseret i fuld tid, drøfter vi gerne et andet timetal.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper om ny løn.
Ved ansættelse indhentes både reference, samt børne- og straffeattest.
Gladsaxe kommune tilbyder bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.
AnsøgningsfristOnsdag den 22. oktober 2025 kl. 12:00 – vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale
Mød en pædagog i Gladsaxes børnehuseSe video med Fadi, Mia eller Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse på
gladsaxe.dk/jobPå kommunens hjemmeside kan du læse mere om
De pædagogiske rammer og forventninger i Gladsaxe kommune.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.