Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi er en fin lille velfungerende selvejende privat børnehave i Esbjerg by, med børn i alderen 3 år og frem til skolealderen. Børn og voksne er opdelt i faste aldersopdelte grupper i hele deres børnehavetid.
Vi søger en uddannet pædagog i 20 timer i ugen, hvor din rolle er pædagogisk arbejde med støttefunktion for børn med særlige behov. Stillingen er midlertidig frem til 31. marts 2026. Der forventes at stillingen forøges med flere timer og fastansættelse 1. april 2026 eller før.
Vi har:
•En mangfoldig arbejdsplads med op til 50 skønne børn.
•En skøn personalegruppe.
•En børnehave hvor der er plads til forskelligheder.
•En børnehave, hvor du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt.
•Et fællesskab, hvor du møder nærvær og empati.
•En aktiv arbejdsplads, der er åben for nye tanker og ideer.
•Et meget positivt forældresamarbejde.
•Et arbejde hvor du får medbestemmelse og ansvar.
Vores forventninger til dig er, at du:
•Er nærværende, anerkendende og har et positivt menneskesyn.
•Er empatisk og god til at indgå i relationer og samarbejde med mennesker.
•Har overblik og tænker i muligheder i hverdagen.
•Er fleksibel, ansvarlig og kan indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
Vores forventninger til dine faglige kvalifikationer som pædagog er, at du:
•Har pædagogisk og psykologisk indsigt i børneliv– og som afspejler sig i det daglige arbejde.
•Kan arbejde digitalt (digitale platforme, skriveprogrammer m.m.)
•Kan deltage i faglig sparring, og har en faglig stolthed.
•Har kendskab til struktureret arbejde ud fra handleplaner og SMITTE-modeller.
Flere informationer om stillingen kan fås ved at rette henvendelse til Jerne Børnehave ved leder Tanja Holm-Jessen, tlf: 5155 8020.
Vi holder løbende samtaler.
Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem LDD og BUPL