Vil du være med til at gøre en forskel for børn med særlige behov?
Frydenstrandskolen i Frederikshavn søger en engageret og fagligt dygtig pædagog eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat på 36 timer ugentligt i vores G-klasser – primært i SFO’en, men også med timer i skolen.
Om Frydenstrandskolen og G-klasserne
Frydenstrandskolen er en stor skole med ca. 830 elever og 130 medarbejdere fordelt på tre matrikler. Vi har både almen undervisning, modtageklasser, talentsportsklasser og fælleskommunale specialtilbud – herunder G-klasserne.
G-klasserne er Frederikshavn Kommunes specialtilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har forskellige diagnoser, handicaps og funktionsniveauer, og vi arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling.
Vi lægger stor vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, som vi ser som en vigtig ressource i barnets udvikling.
Organisering og hverdag:
SFO’en er tilknyttet indskolingen og har sin egen struktur, tilpasset børn med særlige behov. Du bliver en del af et fast team bestående af dig og fem kolleger, som har deres primære gang i SFO’en og arbejder tæt sammen om at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene.
Arbejdet omfatter både morgenåbning og timer i skolernes ferieperioder, hvor vi tilrettelægger aktiviteter med fokus på leg, fællesskab og individuelle behov. Dagen er bygget op omkring genkendelige rutiner og pædagogiske aktiviteter, der understøtter børnenes sociale, motoriske og kreative udvikling.
Vores pædagogiske tilgang:
Vi arbejder ud fra neuropædagogiske principper, hvor vi tilrettelægger individuelle rammer og strukturer baseret på viden om hjernens funktion og funktionshæmninger.
I SFO’en arbejder vi i små, overskuelige fællesskaber, hvor struktur, genkendelighed og relationer er i centrum. Vi tilrettelægger aktiviteter, der understøtter barnets trivsel og udvikling – både motorisk, kreativt og socialt – og arbejder med tydelig kommunikation, visuelle støttesystemer og pædagogisk nærvær.
Der er fokus på at skabe en meningsfuld hverdag, hvor børnene oplever succes, tryghed og mulighed for deltagelse i fællesskabet. Vi arbejder tæt sammen i teamet og med skolens øvrige personale og eksterne fagpersoner for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Vi anvender også Low arousal-tilgangen, hvor vi arbejder med ro, afstemning og konfliktnedtrapning for at skabe trygge og forudsigelige rammer.
Vi tilbyder
Vi søger dig, der:
Praktisk information
Barselsvikariat på 36 timer ugentligt
Tiltrædelse: 15. oktober 2025 eller snarest muligt herefter
Ansøgningsfrist: 24. september 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 40
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Der indhentes børneattest inden ansættelse
Vil du vide mere?
Kontakt skoleafdelingsleder Torben Karstensen på tlf. 28 92 35 67