Pædagog eller erfaren klubassistent søges til Tikøb skoles klub

fuldtid
Pædagog eller erfaren klubassistent søges til Tikøb skoles klub
  • Tikøb Skole-SFO
  • Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb
Brænder du for at skabe nærværende, levende og udviklende fællesskaber for børn mellem 9 og 12 år?
Tikøb Skoles Klub søger en pædagog eller en erfaren klubassistent, der trives i samværet med børn, og som kan bygge stærke relationer gennem både aktiviteter, humor og varme.


Hvis du samtidig værdsætter et tæt samarbejde, et trygt arbejdsfællesskab og muligheden for at få reel indflydelse på hverdagen, så kan dette være lige præcis den stilling, du leder efter.

Stillingen: Vi står pr. 1. februar med en ledige stilling på 25 timer. Stillingen kan evt. suppleres med flere timer.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 12.55 – 16.45 med en ugentlig aftenåbning til kl. 20.00.
Du vil få stor mulighed for at sætte dit præg på klubbens dagligdag, organisering og fremtid. Klubben flytter i foråret ’26 ind i lækre inspirerende lokaler med adgang til et nyetableret og nutidigt udemiljø for aldersgruppen.
Klubben har elever fra 4. – 6. klassetrin. Grundet klubbens størrelse arbejder Klub og SFO tæt sammen, hvilket giver muligheder for aktiviteter og samarbejde i et givende fællesskab.
Vores mål er at skabe en klub, hvor de unge har lyst til at komme – ikke kun for fællesskabet og de forskellige tilbud og aktiviteter, men fordi rammerne og atmosfæren giver plads til, at alle kan føle sig velkomne og mødt i deres behov.
Vi ønsker, at børnene og de unge i klubben møder nærværende og deltagende voksne, der forstår at inddrage børnenes perspektiv i det pædagogiske arbejde.

Hvem er du?
Du er en autentisk og tillidsvækkende voksen, som møder børn og unge med imødekommenhed.
Du er parat til både leg, spontane idéer og til at igangsætte kreative værksteder eller aktiviteter, der vækker nysgerrighed og engagement hos de unge.
Du har en god fornemmelse for, hvad der optager børnene, og du kan motivere dem til aktivt at deltage i dagens fælles aktiviteter. Derudover kan du selvstændigt planlægge og gennemføre forskellige forløb for en større børnegruppe og du trives i et tæt samarbejde med kollegaer, hvor du naturligt tager initiativ og bidrager til løsning af hverdagens opgaver.
Om os:
Tikøb Skole, SFO og Klub er en lille skole med 7 klasser (0. -6.), 9 lærere og 10 pædagoger.
Skolens størrelse giver os, udover de tætte relationer og kendskab til hinanden, en struktur med indflydelse og transparens, og hvor målsætning og evaluering følges kvalificerende ad - også i de faglige drøftelser.
Vi tilbyder:
  • En skole, SFO og klub, hvor eleverne er nysgerrige og har lyst til at lære.
  • En udviklingsorienteret skole, SFO og klub med mange traditioner og en stærk kultur.
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, glæde og lavt sygefravær.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 25 timer. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.
Yderligere information:
Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, kan du kontakte skoleleder Bo Lindegaard på tlf. 25 31 19 21.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 15. dec. i 2025. Samtaler afholdes løbende.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind