Overassistent til stabsafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland

fuldtid
Overassistent til stabsafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland
  • Beredskabscenter Midtjylland
  • H. P. Hansensvej 100, 7400 Herning
Nu kan du bruge dine kompetencer i en ny og spændende kontekst, da Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning tilbyder en fuldtidsstilling som overassistent i staben pr. 1. juli 2025 eller snarest derefter.

De administrative opgaver spænder meget bredt og vi kan derfor tilbyde dig en spændende mulighed for at anvende dine nuværende administrative kompetencer samt efter interesse og behov at udvikle nye.

Så hvis du ønsker at arbejde i en beredskabsorganisation, hvor du skal være klar til at tilpasse dig en til tider uforudsigelig – og dermed aldrig kedelig – hverdag, så send os din ansøgning allerede i dag.

Om os

Beredskabsstyrelsen Midtjylland er det statslige katastrofeberedskab i det midtjyske område. Vi opretholder et døgnbemandet udrykningsberedskab og uddanner ca. 135 værnepligtige om året til redningsspecialister. Derudover er der endvidere tilknyttet ca. 125 frivillige til beredskabscentret. Vi løser operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre med ansvar for beredskab.

Administrationen er en central del af staben, der betjener ledelsen og hele beredskabscenteret. Vi varetager de administrative funktioner i forhold til både ansatte, værnepligtige og frivillige. Foruden dig består administrationen af én administrationsleder og en kontorfuldmægtig, som du indgår i kontor- og arbejdsfællesskab med. Administrationens medarbejdere er engagerede, kompetente og vi forsøger altid at løse vores opgaver på den bedst mulige måde, vel vidende at vi også nogle gange bliver nødt til at få ekspederet opgaverne videre hurtigt og effektivt.

Vi sætter pris på hinandens gode humør og åbne tilgang, der bidrager til et godt og tillidsfyldt samarbejde.

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i en organisation med ansvar for beredskab. Arbejdsopgaverne vil tage udgangspunkt i dine kompetencer, ligesom der vil være mulighed for at du kan tilegne dig ny viden, som du kan anvende i nye funktioner og arbejdsopgaver.

Som udgangspunkt forestiller vi os dog os, at dine primære arbejdsopgaver vil blive:

  • Tids- og lønadministration
  • Administration af tjenesterejser, indkvartering og forplejning
  • Generel personaleadministration i SAP
  • Superbruger på WorkZone
  • Diverse ad hoc sekretæropgaver for ledelsen
  • Administrations- og stabsopgaver i forbindelse med indsættelse af det nationale og internationale beredskab
  • Hjælpe med de mange øvrige opgaver, som skal løses i en omskiftelig hverdag
De endelige arbejdsopgaver tilrettelægges under hensyntagen til dine kompetencer, hvorefter relevant efteruddannelse vil blive iværksat alt efter behov og dine interesser.

Med tiden vil du få et landsdækkende netværk af gode kollegaer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor viden er noget, vi deler, og vi hjælper og støtter hinanden i løsningen af vores opgaver.

Vi er klar over, at det nogle gange kan være udfordrende at få arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed. Derfor er vi naturligvis klar til at tage hensyn dette ved at tilbyde en fleksibel hverdag, hvor vi vil gøre meget, for at få enderne til at mødes til glæde for både dig og os.

Om dig
Du er kontoruddannet og gerne med erfaring fra tilsvarende arbejdsområder og bekendt med personaleadministrative arbejdsopgaver. Det vil være en fordel, hvis du har en baggrund fra den offentlige administration og har erfaring med et SAP-baseret program til håndtering af økonomi og personale.

Du skal kunne arbejde i et team med nære kollegaer, men også kunne arbejde selvstændigt og struktureret. Som person er du effektiv, serviceminded og har gode samarbejdsevner.
I en travl hverdag skal du kunne bevare overblikket og dit gode humør - også når presset ind i mellem er på et højt niveau. Da vi er en beredskabsorganisation, skal du være klar til at håndtere en omskiftelig hverdag.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Herning.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorfuldmægtig Helle Henriksen på telefon 7285 2184 eller stabschef Christian Rosgaard på telefon 7285 2407.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfrist er senest mandag, den 28. april 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 20 og 21.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under det nyoprettede Ministerie for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB). Med det nye ministerområde er Beredskabsstyrelsen styrket og beskæftiger sig nu med beredskab både til vands og til lands. Foruden vores operative virke ifm. håndteringen af større ulykker, kriser og katastrofer, har Beredskabsstyrelsen en stor rolle i at forebygge, uddanne og indsætte i forhold til brand og redning. Vi uddanner ledere, instruktører og specialister, så beredskabet altid har et højt fagligt niveau. Styrelsen rådgiver og assisterer beredskaber i hele landet og sikrer løbende udvikling af kompetencer og metoder.

Beredskabsstyrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er til stede over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, har forskellige baggrunde og opgaver, men vores mål er det samme: Vi arbejder for et trygt Danmark og passer på danskerne.



Se mere information om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk.

Log ind