Er du mere end en organist? Vi er mere end en kirke.
Hos os i Nykøbing Mors er det godt at være.
Vi søger en fuldtids organist, som vil samarbejde med gode kollegaer, og som vil være sammen med os om at lave kirke.
Hos os får du:
• Et meget velfungerende team af kollegaer som vil samarbejdet
• Rigtig godt kollegialt fællesskab på tværs og med kontorer til alle
• Indflydelse og medansvar for aktiviteter i sognet
• Et fantastisk orgel med rygpositiv, 3 manualer, pedal og 32 stemmer.
• Stor og deltagende menighed.
Arbejdet vil bl.a. omfatte:
• Musikalsk ledsagelse til gudstjenester i sognene – engageret og vedkommende
• Musikalsk ledsagelse til andre kirkelige handlinger og aktiviteter i sognene
• Ledelse og udvikling af kirkekor og juniorkor
• Videreudvikling af det som vi har i dag, men også mulighed for udvikling af nye aktiviteter
Vi forventer, at du:
• Har en relevant organist uddannelse (DOKS eller PO/KMOK)
• Vil være med til at sikre bredde i musikken i kirken og kirkecentret
• Er en teamplayer, som vil indgå aktivt og engageret i samarbejdet i et allerede rigtig godt kollegialt fællesskab
• Er åben overfor nye arbejdsformer og musikalske vilkår, der skal til for at komme den moderne menighed i møde
Ansættelse sker ved Nykøbing Mors-Tødsø Sognes Menighedsråd beliggende Kirkegade 2, 7900 Nykøbing Mors.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.301 kr. – 434.160 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.093 kr. – 71.200 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 37.224 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Du kan se mere om stillingen på kirkens hjemmeside: www.nykoebingmorskirke.dk
Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til kirkens mailadresse: 8692fortrolig@sogn.dk senest d. 28/11-2025.