Organist til Løgumkloster Kirke

deltid
Organist til Løgumkloster Kirke
  • Løgumkloster Sogn
  • Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster

Stillingen som organist ved Løgumkloster Kirke, Tønder Provsti, er ledig pr. 1. november 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 20 timer gennemsnitligt pr. uge.
Da vores ene organist er flyttet fra landsdelen, søger vi en organist til Løgumkloster Kirke.

Løgumkloster sogn har o. 3.100 indbyggere, hvoraf ca. 2.650 er folkekirkemedlemmer. Løgum Kloster blev grundlagt i 1173, og byggeriet af den nuværende kirke blev påbegyndt i 1225. Det er en af landets smukkeste cistercienserklosterkirker med en fin akustik. Løgumkloster er en by med mange institutioner og kirken er således omgivet af både Løgumkloster Refugium, Løgumkloster Højskole, Løgumkloster Kirkemusikskole, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og to efterskoler, som alle spiller en rolle som samarbejdspartnere i dagligdagen.
Byen er præget af en smuk bygningskultur, den har et rigt kulturliv og ligger midt i den sønderjyske natur tæt på Vadehavet og den kommende naturnationalpark Draved Skov.
Løgumkloster Kirke er et levende fællesskab, der har en bred folkelig forankring. Kirken har et stærkt og engageret menighedsliv, et aktivt børn- og ungeliv, en god og engageret kirkegang samt et rigt musikliv.

Kirkens orgel er bygget af Marcussen og Søn 1969/2015. Ved en gennemgribende renovering af klosterkirken i 2015 blev orglet udvidet. Det har tre manualer og pedal samt 47 stemmer. Det betegnes af mange som et af Danmarks mest vellykkede universalorgler.
Derudover har kirken tre flygler, et mindre orgelpositiv og et cembalo.

Stillingen indeholder blandt andet:

  • Gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken og på plejehjem.
  • Morgensang for FUV. Fortrinsvis tirsdag-fredag – undtaget skoleferier 
  • Aftensang mandag-lørdag. Onsdag med altergang.
  • Møder, foredrag, sang- og musikaftener.
  • Mange spændende koncerter.
  • Medvirken ved minikonfirmand- og konfirmandundervisning
  • Medvirken ved kirkens korarbejde

Vi søger en organist, der:

  • er DOKS-uddannet eller har anden tilsvarende relevant uddannelse
  • sammen med kirkens nuværende organist engageret vil deltage i kirkens musikliv og i samarbejdet omkring musik og sang med skoler og lokalsamfund.
  • har indsigt i kirkens liv og liturgi samt vil medvirke til et velfungerende arbejdsklima, både medarbejdere imellem og i forhold til menigheden og menighedsrådet.

Stillingens indhold fordeles fleksibelt mellem kirkens to organister.
Der er gensidig vikarforpligtelse mellem de to organister.

Organisten vil blive en del af et team på to organister, to kirketjenere, en fuldtidspræst, en bistandspræst, en kirkesanger, en kirkegårdsleder samt to kirkegårdsmedarbejdere.
Der er også en tysk menighed, som kirkens medarbejdere samarbejder med.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag d. 12. 9. 2025 kl. 12.
Ansøgning, CV samt eventuelle bilag skal sendes via ansøgningsformularen i stillingsopslaget. Stillingsopslaget kan også tilgås via dette link: Ledige stillinger
Samtaler og prøvespil forventes afholdt fredag d. 19. 9. fra kl. 12 -16.

Hvis du vil vide mere om stillingen og have tilsendt arbejdsbeskrivelse for organistfunktionen, er du velkommen til at henvende dig til menighedsrådsformand Elsemarie Dam-Jensen, tlf. 51 21 39 68, elsemariedamjensen@gmail.com eller organist Lise-Lotte Kristensen, tlf. 20 48 81 03, mail: LILK@km.dk

For praktiske forhold omkring besigtigelse, evt. prøvespil mv. kan Lise-Lotte Kristensen også kontaktes.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Løgumkloster Kirke, Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster.
Løgumkloster menighedsråd er ansættelsesmyndighed. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. I øjeblikket er der ikke indgået nogle samarbejdsaftaler.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Ansættelse af en kirkemusiker (uden organistuddannelse) vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. For bacheloruddannede er bruttolønnen mellem 321.838,00 - 404.015,00 kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede er bruttolønnen mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og DOKS.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.731,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og Organistforeningen.

Årslønnen for en kirkemusiker (uden organistuddannelse) aftales indenfor intervallet 323.234,00 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Du vil blive bedt om at oplyse referencer forud for tilbud om ansættelse, og du skal give tilladelse til, at menighedsrådet må indhente straffe- og børneattest.
Der er tre måneders prøvetid.
Der aftales rammetid.

Log ind