Organist til aktivt sogn

deltid
Organist til aktivt sogn
  • Nykøbing F. Sogns menighedsråd og Klosterkirken
  • Klosterstræde 3, 4800 Nykøbing F

Nykøbing Falster sogn søger en organist i 26 timer om ugen med ansættelse 1. september 2025. Først og fremmest med tilknytning til Nordre Kirke, som er en af sognet tre bykirker.

Menigheden i Nordre kirke er glad for musik og sang. Også fra nyere salmedigtere og komponister.

 

Du vil være en del af et team af tre organister, som har hver sine opgaver, men som også samarbejder på tværs og vikarierer for hinanden.

 

Samtidig vil du være en del af teamet omkring Nordre kirke sammen med præster og kirketjener.

Arbejdsopgaverne vil være meget alsidige med særligt fokus på gudstjenester, kirkelige handlinger og fællessang. Men også planlægning af koncerter, deltagelse i børne- og ungearbejdet, ældreaktiviteter og plejehjems- og aftengudstjenester indgår i stillingen.

 

Du kan søge stillingen med baggrund i en organistuddannelse, men det kan også være, at du har en baggrund andre steder i den musikalske verden. Vi har plads til, at der er noget, der skal læres undervejs. Og til at du kan sætte dig eget præg på stillingen.

 

For sognets to andre kirker gælder det, at Klosterkirken har et mere traditionelt musikalsk præg og i Lindeskovkirken er lovsang ved flyglet en vigtig del af højmessen.

 

Du kan se hele stillingsopslaget på www.nykfsogn.dk under Ledige stillinger.

 

Har det vakt din nysgerrighed, er du meget velkommen til at kontakte os for at høre mere. Kontakt daglig leder Thomas Carlsen på 23 35 81 79.

 

 

 

Ansættelse sker ved Nykøbing Falster Sogn Menighedsråd beliggende Klosterstræde 3, 4800 Nykøbing F.

 Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk  

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 315.153 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er  rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgår årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.048,00 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 43.528,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 til 6 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder, Thomas Carlsen på telefonnummer 2335 8179 /tca@nykfsogn.dk .

Ansøgningen med relevante bilag sendes til eller på mail til  7578fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest torsdag den 19. juni kl. 12.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted tirsdag den 1. juli.

Menighedsrådet kan oplyse, at der med ansøgers accept vil blive indhentet referencer.

Log ind