Broager Kirke søger en dygtig og dedikeret organist med hjerte for både musikken og fællesskabet. Stillingen er ledig til besættelse snarest men gerne senest 1. september 2025, og vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen i vores menighed og medarbejderteam.
Vi ønsker vores nye organist
Vi søger en kollega
Vi tilbyder
Ansøgning fremsendes via ansøgningsformularen med nødvendige bilag samt gerne reference. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: Ledige stillinger | Sønderborg Provsti
Ansøgningsfrist er onsdag den 16. juli 2025 kl. 12.00.
Samtaler vil så vidt muligt foregå den 29. og 30. juli 2025 efter nærmere aftale.
Der vil indgå prøvespil.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere info hos formand, Diana Sohl – 5389 0735 bedst efter kl. 16.00.
Broager Kirke er en historisk og stemningsfuld kirke beliggende naturskønt i Sønderjylland. Vi har et aktivt menighedsliv, engagerede frivillige og en kirkemusiktradition, vi værner om – samtidig med at vi er åbne for nye idéer og initiativer.
Broager Kirke har en fremragende akustik, der især er velegnet til orgel og korsang. Orglet er fra Marcussen og Søn 1968 med genanvendt facade fra 1740 (Joh. Dietrich Busch) og har 18 stemmer.
Broager Sogn har ca. 4600 indbyggere og kirken er egnens store klenodie og kendt for sine tvillingespir, Skt. Jørgen og Dragen samt den markante mindehøj for de faldne fra 1. verdenskrig. Kirken har et godt samarbejde med byens institutioner. Sønderborg Kommune har en meget aktiv Tilflytterservice.
Ansættelse sker ved Broager Sogns Menighedsråd beliggende Storegade 1, 6310 Broager.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 323.234,00 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.731,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og Organistforeningen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. For bacheloruddannede er bruttolønnen mellem 321.838,00 - 404.015,00 kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede er bruttolønnen mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og DOKS.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.