Medarbejder til opsøgende indsatser i UUO – Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense (KUI indsats) UUO 1 søger en opsøgende medarbejder til 37 timer pr. uge i en fast stilling med tiltrædelse den 1. marts 2026. Dette er en nyoprettet stilling i forbindelse med ungeløftet. Stillingen er oprettet, da ungevejlederne oplever at have svært ved at komme i kontakt pr. telefon eller brev med nogle unge mellem 15-25 år, som står uden job og uddannelse.
Ungeløftet er en permanent landsdækkende indsats for de næsten 45.000 af vores unge som hverken er i uddannelse eller arbejde, hvor formålet er at løfte de unge tættere på arbejde eller uddannelse og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber.
Læs mere på denne hjemmeside:
UngeløftetOm osUUO er en afdeling under Uddannelse 1 i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune. UUO er inddelt i to teams, UUO 1 og UUO 2. Fysisk har man kontor på Grønlandsgade 7, 5000 Odense C.
UUO 1 varetager uddannelsesrettede indsatser som Fokuseret Indsats, uddannelsesmentorer, ungeguides, Vend i Døren, jobkonsulenter, jobrpdgiver samt STU. Opgaverne i UUO1 varetages af socialfaglige medarbejdere og uddannelsesvejledere.
UUO 2 varetager alle øvrige opgaver under vejledningsbekendtgørelsen i grundskolerne inkl. specialklasser, 10. klasse, uddannelsespligtig vejledning for 15-17-årige samt uddannelsesvejledning for unge mellem 18-30 år. Opgaverne i UUO2 varetages af uddannelsesvejledere.
Opsøgende funktion til unge uden job og uddannelseI UUO arbejder vi efter lov om kommunal ungeindsats med unge i målgruppen 15-25 år. Stillingen har fokus på at opsøge og støtte unge primært i alderen 15–17 år, som hverken er i job eller uddannelse. Du vil være en del af en indsats, der arbejder aktivt for at etablere fysisk kontakt til unge, som ikke har en eksisterende relation til kommunen. Målet er at motivere og hjælpe dem videre mod job og uddannelse.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Opsøge og etablere fysisk kontakt til unge og deres familier uden uddannelse eller arbejde. Du vil primært arbejde med de unge, men skal inddrage deres forældre ved behov og da de er under 18 år.
- Skabe tillidsfulde relationer og motivere til deltagelse i relevante kommunale og frivillige tilbud, der fremmer trivsel og sociale fællesskaber
- Afdække den unges situation og koordinere relevante indsatser på tværs af fagområder
- Samarbejde med og bygge bro til uddannelsesvejledere, jobkonsulenter og ungdomsuddannelser
- Journalisere og dokumentere indsatsen i relevante IT systemer
- Bidrage til udvikling af metoder og samarbejdsformer i den opsøgende indsats
Forventninger til kommende kollegaDu kan sige ja til mange af nedenstående punkter:
- Du har erfaring som opsøgende medarbejder og en uddannelse som f.eks. socialrådgiver, pædagog med stort kendskab til mulighederne for job og uddannelse for unge
- Du har stor viden om unges udfordringer, herunder psykiske diagnoser, social kontrol, misbrug, kriminalitet og unges liv på de sociale medier
- Du formår at navigere i en uforudsigelig hverdag og kan bevare roen og overblikket- også når dagen tager en anden drejning end planlagt
- Du er hurtig til at skabe tillidsbaserede relationer og kan yde hjælp til selvhjælp ud fra den rehabiliterende tankegang
- Du har et godt kendskab til den kommunale organisering af ungeindsatsen og de centrale lovgivninger på området herunder Ungestrategien i Odense Kommune
- Du trives med at planlægge og strukturere din egen hverdag og arbejde opsøgende. Kørekort er en fordel.
Hvad kan vi tilbyde- Supervision
- Stærke faglige og kollegiale fællesskaber
- En selvtilrettelæggende hverdag med fleksibilitet
- Arbejdsdage på farten- to dage er sjældent ens
- At være en del af en arbejdsplads i løbende udvikling
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder i UUO 1 Lisbeth Østergren på tlf. 20 37 27 05 eller socialfaglig medarbejder Danni Frank tlf. 21 55 15 66.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 4. januar 2026. Samtaler afholdes den 21. januar 2026.
Stillingen søges elektronisk via linket – Søg stilling.