Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat på 1 år i vores velfungerende afsnit.
Vi er en del af Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital. Afsnittet rummer operationsmodtagelse, blokadestue, opvågning og dagkirurgi for planlagt kirurgi. Vi har et patient-flow på 50-80 patienter om dagen.
Vi forventer at øge aktiviteten i den nærmeste fremtid, idet regionens Center for Elektiv Ortopædkirurgi er åbnet på Gentofte hospital og udvides i etaper.
Vi behandler patienter indenfor specialerne mave-tarm kirurgi, ortopædkirurgi (alloplastik, skulder-, idræts- og håndkirurgi), kardiologi, urologi og brystkirurgi (Regionens brystkirurgi er samlet på Gentofte).
Vi er en personalegruppe på 34 sygeplejersker, en oversygeplejerske, klinisk specialist og 4 kliniske vejledere. Vi har klinisk uddannelse for sygeplejestuderende og et mindre antal anæstesi kursister.
Vi er Region Hovedstadens udviklingshospital for elektiv kirurgi, og planlægger gode individuelle forløb med høj kvalitet. Vi tager udgangspunkt i hospitalets vision: Godt behandlet, både for patienter og personale.
Vi er et dagafsnit, med åbent 7–18.30 på hverdage og lukker delvist ned i skoleferier. Fra april 2026 udvider vi åbningstiden til kl.21.00.
Vi søger en sygeplejerske der: - Har lyst til at arbejde med korte patientkontakter, dagkirurgi og højt patientflow
- Ser en positiv udfordring i at etablere en god og tryg relation til patienten på kort tid
- Gerne har erfaring fra kirurgisk-, opvågning eller intensiv afdeling
- Kan arbejde selvstændigt, men også ser vidensdeling som en naturlig del af hverdagen
Vi tilbyder: - Stor faglighed og et erfarent personale
- En personalegruppe i alle aldre
- En afdeling med stor patienttilfredshed
- Fokus på høj kvalitet, service og brugerinddragelse
- Introduktionsprogram med individuel oplæring afhængig af din erfaring
- Mulighed for at komme på regionens efteruddannelse for opvågningssygeplejersker
- Mulighed for at variere arbejdsopgaver mellem modtagelse, opvågning og evt. blokstue
- Fleksibilitet i vagtplanlægningen med stor vægt på ønsker
Du er meget velkommen til at komme forbi på et uforpligtende besøg.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og løn i henhold til gældende
overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets
område med mulighed for forhandling.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte følgende:
Oversygeplejerske Kirsten Erck på tlf.: 38 67 24 48
Ansøgningsfrist: den 31. januar 2026.