Brænder du for onkologi og et arbejdsmiljø baseret på tillid og nærvær? Er du til både akutsygepleje og palliation?
Vi søger en sygeplejerske, der ønsker at gøre en forskel for kræftpatienterne i Region Sjælland, samtidig med at balancen mellem arbejdsliv og privatliv respekteres. Hos os er ledelsen nærværende og inddragende, og samarbejde, tillid og respekt er fundamentet for vores daglige arbejde.
Vil du have omsorgsfulde kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til fordybelse og humor? Så send en ansøgning😊
Vores tilgang
Vi arbejder ud fra personcentreret praksis, hvilket betyder, at vi ser hele mennesket – både i mødet med patienter og pårørende, men også i vores tilgang til hinanden. Vi stræber efter, tværfagligt, at skabe optimale og sammenhængende patientforløb i en kultur, der bygger på åben dialog, faglig sparring og respekt for forskelligheder.
Personalegruppen består af sygeplejersker og en mindre gruppe assistenter, og er en skare af nyuddannede, erfarne og meget erfarne kolleger.
Stillingen er på 32-37 timer om ugen i skiftende vagter med weekendarbejde hver anden, tredje eller fjerde weekend. Vi tilstræber at imødekomme vagtønsker, så arbejdsplanen, så vidt muligt, kan matche privatlivet.
Afdelingsprofil
Klinisk onkologisk afdeling varetager den medicinske kræftbehandling indenfor diagnosegrupperne lungekræft, tyk- og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft, æggestok- og livmoderkræft samt brystkræft. Patienterne indlægges i sengeafsnittet til behandling og observation af komplikationer, følgesygdomme og bivirkninger, der opstår i forbindelse med deres sygdom og behandling. I sengeafsnittet arbejder vi målrettet med specialiseret sygepleje, som både indebærer akut sygepleje, palliativ sygepleje samt sygepleje til den terminale patient.
Vi arbejder i tilstræbte diagnoseteams, og alle plejepersonaler og læger er tilknyttet et team.
I vores daghospital møder planlagte patienter til diverse behandlinger som injektioner, drænager og transfusioner. Ligeledes modtages her akutte patienter til vurdering.
Vi kan tilbyde:
Vi søger en sygeplejerske:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores team. Vi flytter til nye lokaler i Køge i september 2026, hvor vi fusionerer med vores søsterafdeling fra Næstved.
Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller vil komme forbi og se afdelingen.
Kontakt:
Oversygeplejerske Nina Vedel Jensen: 47 32 43 83
Oversygeplejerske Tina Nørbæk: 47 32 49 80
Samtaler holdes d. 20. maj
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her