Omsorgsmedhjælper til Ungehusets døgnafdeling – snarest muligt efter d. 1. januar 2026
Brænder du for at skabe trygge, stabile og omsorgsfulde rammer for unge i udsatte positioner?
Ungehusets døgnafdeling ved Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering søger en engageret og nærværende omsorgsmedhjælper til vores seks døgnpladser.
Om Ungehuset
Ungehuset er et helhedsorienteret tilbud for unge mellem 13 og 18 år – og op til 23 år i ungestøtte – der har behov for socialpædagogisk støtte, terapeutiske forløb og behandling.
Vi arbejder ressourceorienteret med afsæt i anerkendende pædagogik samt systemisk og narrativ tilgang. Ud over vores døgnafdeling har vi kontaktpersonsordninger og forældresamtaler, som samlet skaber en sammenhængende indsats for de unge.
Målgruppe
• Unge mellem 13 og 22 år
• Unge med væsentlige og komplekse støttebehov
• Unge i åbenbar risiko for alvorlig skade på deres sundhed og udvikling
Om stillingen
Som omsorgsmedarbejder bliver du en vigtig del af et dedikeret team, der sammen dækker vagter i tidsrummet kl. 15.00–08.00.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og indebærer eftermiddags-, aften-, nat- og weekendvagter. Du samarbejder tæt med husets socialpædagoger og deltager i teammøder, personalemøder og fast supervision.
Dine opgaver
• Skabe en tryg, rolig og forudsigelig hverdag for de unge
• Støtte de unge i praktiske gøremål, måltider og strukturering af deres dag
• Arbejde anerkendende i konfliktsituationer og bidrage til deeskalering
• Sikre nærvær og stabilitet i eftermiddags-, aften- og nattetimerne
• Stå for morgenvækning, morgenmad og eventuel skolekørsel
Om dig
Vi leder efter en kollega, der:
• Har erfaring med unge i udsatte positioner
• Kan arbejde roligt, anerkendende og konfliktnedtrappende
• Har et positivt sind og let til smil
• Ser unges adfærd som kommunikation
• Er fleksibel og trives med varierende opgaver og arbejdstider
• Har stærke samarbejdsevner og samtidig kan arbejde selvstændigt
• Formår at sætte tydelige, omsorgsfulde rammer
• Har kørekort (minimum kategori B)
Vi tilbyder
• Grundig oplæring med følgevagter
• Fast supervision og løbende kompetenceudvikling
• En arbejdsplads med høj trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab
• En aktiv personaleforening
Vores tilgang
I Ungehuset arbejder vi relations baseret og skaber et miljø præget af omsorg, stabilitet og struktur. Vi understøtter de unges udvikling gennem sociale, kreative og praktiske aktiviteter, der styrker selvværd, sociale kompetencer og livsmestring. Vores arbejde er forankret i Barnets Lov, og vi vægter medinddragelse og medbestemmelse højt.
En organisation i udvikling
I løbet af januar og februar 2026 flytter Ungehuset til nye, moderne rammer, som giver endnu bedre muligheder for at skabe udviklende og trygge miljøer for de unge. Du bliver derfor en del af en arbejdsplads, der både er i bevægelse og i positiv udvikling.
Om os
Vi er: 17 socialpædagoger, 2 pædagogiske medarbejdere, 4 omsorgsmedhjælpere, 1 faglig koordinator og 1 leder.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
17-12-2025
Samtaletidspunkt
22-12-2025
Ansættelsesdato
01-01-2026
Kontaktperson
socialpædagog
Stine Fannikke Wessel Borg
56924305 / 24294878
Faglig koordinator
Patrick Nørager 30181834
Arbejdssted
Ungehuset
Sveasvej 3, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.