Specialcenteret i Ribe er en specialiseret døgninstitution for børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, samt udviklingsforstyrrelser. Vi har beboere med multiple handicaps samt blandt andet autismespektrumforstyrrelse.
Stillingen er på 37 timer med mulighed for færre timer, med ansættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
På Bøge Allé 1 bor der 8 skønne børn og unge. Beboerne har multiple handicaps både fysiske og psykiske og har derfor både et stort plejebehov såvel som behov for en pædagogisk indsats.
Som ansat på Specialcenteret er det afgørende at man har et positivt livssyn og et anerkendende og omsorgsfuldt menneske-/børnesyn. Man skal være dygtig til at skabe bæredygtige relationer til børnene og de unge mennesker.
Vi vægter kendskab til/ erfaring med målgruppen højt, da vores børn og unge mennesker er dybt afhængige af, at de voksne omkring dem, er i stand til at forstå og handle på deres særlige behov.
Som nattevagt er det ligeledes vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de opgaver du har i løbet af din vagt.
Børnene og de unge kan have en selvskadende og/eller udadrettet adfærd, og det er derfor vigtigt, at du besidder en robusthed, kan bevare roen og overblikket for dem.
Personalet arbejder struktureret og følger de aftaler og planer, der er lagt for det enkelte barn/ung. Samtidig er det vigtigt at kunne være fleksibel og kreativ i opgaveløsningen ved behov.
Vi vægter arbejdsglæde og trivsel højt på de enkelte afdelinger og på tværs af centret 😊
Vores forventninger til dig:
Nattevagtens primære opgaver er:
Du bliver en del af et velfungerende nattevagtsteam, som arbejder på skift. Den normale arbejdstid ligger mellem kl. 22.00-08.00.
Nærmere info om hvilke uger de ledige stillinger ligger i, fås ved kontakt til tilbudslederen.
I det samlede team hjælpes vi ad med at dække ind ved sygdom og ferie.
Du vil i fbm. opstart blive lært op og sammen med en kollega, følge børnene/de unge på enkelte vagter, inden du starter op.
Du kan læse mere på vores hjemmeside på Specialcentret i Ribe
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tilbudsleder Heidi Brinck, Bøge Allé 1 på tlf. 20598998 eller på mail: hevb@esbjerg.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist: 12. februar 2026
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 17. februar 2026 i tidsrummet 08.30-15.00
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.