Drømmer du om at arbejde med børn i alderen 0-3 år og bidrage til deres udvikling, læring og trivsel gennem leg, planlagte aktiviteter, nærvær og omsorg med hjertet på rette sted? Så er det måske dig, der er vores nye kollega til vuggestuen på Tuborgvej.
Hvem er vi Børnehuset Tuborgvej er en lille integreret institution, som ligger i starten af Hellerup. Vi holder til i en hyggelig villa med mange sjove rum og små kroge, og så har vi den skønneste have med frugttræer og mange forskellige legezoner. Vi er normeret til 36 børnehavebørn fordelt på to stuer samt 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer.
Vi arbejder ud fra et børnesyn om, at børn er medborgere med selvstændige rettigheder på lige fod med voksne, at børn er kompetente samfundsaktører og eksperter i eget liv samt at børn er afhængige af, at voksne beskytter dem og sikrer deres bedste.
Vi er en personalegruppe blandet i alder og interesser, hvor syv er uddannede og fire er medhjælpere.
Vi tager vores arbejdsmiljø alvorligt, og vi ønsker et arbejdsfællesskab med loyalitet, fleksibilitet, ansvar, evnen til at lytte, at reflektere og at kunne samarbejde i teams. At begå fejl tænker vi som en mulighed for egen og organisatorisk udvikling og læring.
Vi søger dig, der - Er nærværende og har fokus på at møde børnene, hvor de er
- Er dygtig til gode lege i børnehøjde og til at igangsætte indendørs- og udendørsaktiviteter
- Tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
- Er tålmodig og rolig i din tilgang til børnene
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og tager initiativ
- Er interesseret i at lære nyt og blive guidet
- Er udadvendt og opsøgende
- Er positiv og mulighedsorienteret
Måske har du en særlig interesse eller kompetence inden for musik og sang, kreaprojekter, motorik og bevægelse, natur og udeliv eller noget helt andet. Vi byder alle interesser velkomne og glæder os til at høre om din.
Om du har ingen eller meget erfaring er underordnet, så længe du har en nysgerrig, samt den rette, indstilling og børnesyn til at arbejde pædagogfagligt.
Vi kan tilbyde dig - En arbejdsplads hvor nærvær og pædagogik er i centrum
- Et hus som tilbyder sparring og udvikling
- At du får ansvar for pædagogisk planlagte aktiviteter med en lille børnegruppe
- Ugentlige stuemøder til planlægning og lign.
- Et vuggestueteam, der arbejder tæt sammen og løser udfordringer i fællesskab
- En personalegruppe, der har et godt og ofte sjovt, professionelt fællesskab, hvor vi hjælper og drager omsorg for hinanden
- En leder der er tæt på, tilgængelig og med en ’åben dør’ politik
Ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Yderliger oplysninger Vi glæder os til at læse ind i din ansøgning, og du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Line Trier-Hofby på 20 40 47 13 for et ”kaffebesøg” med en rundvisning.
Søg via linket senest mandag den 6. oktober 2025 Vi vil indkalde til samtaler løbende.