Kom og vær medskaber af det gode børneliv i Brumbassen, vi søger en pædagogmedhjælper til vores børnehave

fuldtid
Kom og vær medskaber af det gode børneliv i Brumbassen, vi søger en pædagogmedhjælper til vores børnehave
  • Roskilde Kommune
  • Rådhusbuen 1 4000 Roskilde
Vores dygtige medhjælper skal starte på uddannelse – og derfor søger vi en ny kollega, der har lyst til at blive en del af vores engagerede fællesskab.

I Brumbassen, beliggende midt i fantastiske Gundsømagle i Roskilde Kommune, tror vi på, at mennesker gør det godt, hvis de kan.

Vi er ambitiøse – både på børnenes og vores egne vegne – og vi prioriterer trivsel, faglig udvikling og arbejdsglæde højt. Hos os skaber vi stærke pædagogiske læringsmiljøer, hvor både børn og voksne trives.

Hvem er vi?
Brumbassen består af tre børnehavegrupper med 14–18 børn på hver stue. Vi søger en fast medhjælper, der vil være med til at skabe det gode børneliv gennem leg, nærvær og samarbejde.
Som medhjælper i Brumbassen bliver du en del af:

  • Et team, der udvikler den fælles pædagogiske retning i takt med børnegruppen
  • Et nytænkende og kreativt fællesskab med fokus på ressourcer og muligheder
  • En hverdag, hvor du gør en forskel gennem leg, rutiner og pædagogiske aktiviteter
  • Et positivt og tillidsfuldt samarbejde med engagerede forældre
  • En kultur, hvor vi reflekterer sammen – både systematisk og spontant – i tæt samarbejde med lederen
Hvad børnene ønsker sig ❤️
“Vi vil gerne have en ny ven – en voksen der hjælper, trøster og leger med os.”
“En der vil tage os med ud på eventyr – bygge huler, lege fangeleg og prøve noget nyt!”

Hos os bliver du en vigtig voksen, der kan se verden gennem børnenes øjne og møde dem med varme, tydelighed og nysgerrighed.

Vi leder efter dig, der:

  • Har lyst til at lege, grine og skabe udvikling gennem nærvær
  • Er ansvarlig, stabil og nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • Ser dig selv som en aktiv del af fællesskabet, både blandt børn og kolleger
  • Har lyst til at lære og udvikle dig – og bidrage til, at andre gør det samme
Vi tilbyder:

  • Et varmt og inkluderende fællesskab
  • En arbejdsplads med faglig sparring, refleksion og humor i hverdagen
  • En leder, der er tæt på praksis og prioriterer trivsel og samarbejde
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 28. oktober 2025 – vi afholder løbende samtaler.

Stillingen er til besættelse 1. december eller snarest muligt

Stillingen er på 30-35 timer

Har du spørgsmål, eller vil du gerne se Brumbassen inden du søger, så kontakt pædagogisk leder Kristina på 2016 8053.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer i henhold til Roskilde Kommunes retningslinjer.

Vil du være med til at skabe rammerne for det gode børneliv?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Log ind