Ålholmhjemmet i Hillerød søger OmrådelederVil du være med til at skabe en hverdag med nærvær, faglighed og trivsel – for både beboere og medarbejdere?Er du sygeplejerske med ledelseserfaring er dette job helt sikkert noget for digVi søger en engageret og tydelig områdeleder til Ålholmhjemmet, som brænder for at udvikle ældreplejen i en retning, hvor faglig kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd. Du skal naturligvis bidrage til udviklingen af vores ledelsesfællesskab, men i høj grad også til arbejdet med at sikre faglig ledelse tæt på beboere, familier og medarbejdere.
Du er både tydelig, rummelig og har blik for ressourcerDu formår at sætte retning og skabe tydelige rammer for medarbejderne, samtidig med at du favner deres forskelligheder og behov. Du kan rammesætte opgaverne på en retfærdig måde og kan skabe klarhed, hvis der opstår uenighed eller konflikt.
Du evner både at være en nærværende sparringspartner men også koordinere fx når det gælder ressourcefordeling, hvor du formår at forene beboernes behov, krav til faglighed i alle vagtlag, samt medarbejdernes ønsker.
Du er inddragende i din ledelsesstil og evner at stille reflekterende spørgsmål og få medarbejderne til selv at få øje på løsningerne.
Eden Alternative som ledestjerneÅlholmhjemmet har i en lang årrække arbejdet ud fra Eden Alternative-tilgang, der har et personcentreret blik med fokus på at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Vi lægger vægt på ligeværdighed imellem beboere og medarbejdere og i medarbejdergruppen.
Som områdeleder på Ålholmhjemmet får du det overordnede ansvar for den daglige drift, faglige udvikling og personaleledelsen i dit område. Du bliver en del af en forholdsvis ny ledergruppe, hvor vi tror på ”at sammen leder vi bedst” og har øje for faglig udvikling og trivsel.
Dine primære opgaver- Sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering – med udgangspunkt i beboernes ønsker og behov
- Faglig ledelse af medarbejderne og sparring på tværs af faggrupper
- Personaleledelse, herunder rekruttering, udviklingssamtaler, trivsel og et psykologisk trygt arbejdsmiljø
- Sikre god kommunikation, planlægning og samarbejde i det enkelte team, samt på tværs af plejehjemmet
- Bidrage til implementering af strategier, arbejdsgange og udviklingsprojekter
- Økonomisk medansvar og sikring af økonomisk balance i eget område
Vi forventer, at du- Er uddannet sygeplejerske med ledelseserfaring – gerne fra ældreområdet eller geriatri
- Er tydelig, tillidsvækkende og nærværende i din ledelsesstil
- Kan skabe rammer for både faglig kvalitet og trivsel
- Trives i et miljø med mange interessenter og komplekse opgaver
- Har blik for helheden – både beboere, medarbejdere og organisation
Vi tilbyder- En spændende og meningsfuld lederstilling med mulighed for indflydelse og udvikling
- Et engageret lederteam og samarbejde med dygtige, dedikerede medarbejdere
- En organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at præge retningen
- Mulighed for lederudvikling og efteruddannelse
Vil du være med?Send din ansøgning og CV senest 17. november 2025 kl. 12.00
Vi forventer at afholde 1. samtale den 19. november 2025 og 2. samtale den 21. november 2025, hvor der vil være en case som skal løses.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Lise Wix Andreasen på telefon 72 32 65 01 eller e-mail
Liswa@hillerod.dk eller Områdeleder Lena Walleen Kimmer på telefon 72 32 65 06 eller e-mail
lenki@hillerod.dk.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.