Chef for planerne, vejene og trafik - er det dig? Vi søger en erfaren og løsningsorienteret leder, som med sikker hånd kan lede en enhed, der har ansvaret for planer, trafik og veje i en erhvervs- og udviklingsorienteret kommune. Opstart: 5. januar 2026
Varighed: 6 måneder
Område: Hovedstadsområdet
Virksomheden Vores kunde er en kommune, hvor der er et stort fokus på erhvervs- og byudvikling. Kommunens teknik- og miljøforvaltning, der er i centrum for projekterne, mangler aktuelt ledelseskapacitet, og er i proces med at ansætte en ny centerchef. Da enhedschefen med ansvar for planer, veje og trafik skifter til en stilling i en anden kommune, er der behov for en leder for en enhed med 20 medarbejdere, indtil en ny centerchef er på plads kan igangsætte rekruttering af en ny enhedschef for området.
Interim leder får blandt andet ansvaret for:
- Daglige ledelse af enheden og medarbejderne, herunder at yde ledelsesmæssig prioritering, støtte, og sparring til medarbejderne, når de udfører deres opgaver.
- Sikre overblik, styring og prioritering af enhedens opgaver, aktiviteter, projekter og leverancer.
- Håndtering af sager mv. til topledelsen og det politiske niveau.
- Styring af opgaver og udbud ud mod private entreprenører, samarbejdspartnere, rådgivere mv.
- God service og en professionel dialog med interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere.
Kandidatprofil Til opgaven søges en erfaren, struktureret og pragmatisk leder, som besidder flest mulige af følgende kompetencer og egenskaber:
- Mindst 5 års erfaring med ledelsesmæssig og faglig baggrund, der matcher opgaven, gerne fra en teknik- og miljøforvaltning eller lignende.
- Solid erfaring med ledelse af generalister og specialister samt mestrer at lede og involvere medarbejdere med forskellige fagligheder og baggrund.
- Erfaring med ledelse på et myndighedsområde; gerne erfaring med eller indsigt i plan- og vejområdet.
- Kan navigere sikkert i en politisk styret organisation samt arbejder både taktisk og løsningsorienteret.
- Udadvendt og god til at lytte og at takle alle typer af fagligheder og interessenter i øjenhøjde.
- Ved hvad der er vigtigt at kommunikere, til hvem, hvornår og hvordan.
Der er ikke specifikke krav til uddannelse, men den rette kandidat har formentlig en akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelse, gerne suppleret med efteruddannelse i ledelse.