OK-Fonden Enghaven søger en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til fast natarbejde

fuldtid
OK-Fonden Enghaven søger en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til fast natarbejde
  • OK-Fonden
  • Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens

Har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team, der arbejder målrettet med mennesker i komplekse livssituationer? Så har du nu mulighed for at blive en del af verdens bedste personale- og beboerteams! 

Om stillingen

Vi har en ledig stilling som natpersonale, hvor du sammen med fast kollega medvirker til at skabe tryghed og genkendelighed for vores beboere. Stillingen er fuldtids, hvor du arbejder 7 nætter hver anden uge. Vi har brug for Tiltrædelse pr. 1. april 2026. Læs mere om OK-Fonden Enghaven og Vendepunktet hér

Målgruppe

Vores målgruppe består primært af både unge og lidt ældre med bl.a.:

  • Personlighedsforstyrrelser.
  • Spiseforstyrrelser.
  • Selvskadende adfærd.
  • ADHD/ADD og OCD.
  • Skizofreni.
  • Misbrugsproblematikker.
  • Andre relaterede psykosociale udfordringer.

Arbejdsopgaver

Som natmedarbejder er beboerens tryghed naturligvis det vigtigste. Arbejdsopgaverne omhandler:

  • Lukkerunde ved arbejdets start kl. 23.00.
  • Kort tilsyn hos de beboere, der har brug for det.
  • Være til rådighed for de beboere, der har brug for en kort snak, støtte til natmad, medicin og lignende. 
  • Lettere rengøring og oprydning efter skema.

Vi tilbyder

Som natpersonale hos os bliver du en del af et hus med højt engagement og fokus på kvalitet og trivsel. Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt miljø med fokus på tværfagligt samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem sparring, supervision og kurser.
  • Indflydelse på arbejdsopgaver.
  • Et åbent og positivt arbejdsmiljø præget af humor, hjælpsomhed og gensidig respekt.
  • Stor frihed under ansvar i forhold til implementering af tryghedsskabende tiltag.

Vi forventer, at du:

  • Er nysgerrig, imødekommende og arbejder med en anerkendende tilgang.
  • Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver.
  • Har fokus på at omsætte din faglighed med respekt for beboerens autonomi og selvbestemmelse.
  • Har kendskab til psykofarmaka og psykiatriske lidelser. 
  • Arbejder ansvarsfuldt i relation til beboere, kollegaer og ledelse.
  • Bidrager aktivt til et positivt og fagligt arbejdsmiljø.
  • Har gode kommunikative kompetencer og evne til at skabe og vedligeholde trygge relationer.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning via OK-Fondens hjemmeside: https://ok-fonden-v2.career.emply.com/ledige-stillinger

Vi ser frem til at høre fra dig, men har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Jensen på tlf. 29 61 10 96.

Alt det praktiske:

  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
  • Ansøgningsfrist: Mandag den 2. februar 2026 kl. 12.00.
  • Samtaler afholdes: Mandag og tirsdag den 9. og 10. februar 2026.
  • Arbejdsadresse: Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens.
  • Adresse for samtaler: Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

 

Log ind