Ølstykke Svømmehal søger livredder til dameafdelingen (fuldtid)

fuldtid
Ølstykke Svømmehal søger livredder til dameafdelingen (fuldtid)
  • Egedal Kommune
  • 3650 Ølstykke

Er du interesseret i et job som livredder i et spændende miljø med glade gæster og gode kollegaer? Så er en stilling i Ølstykke Svømmehal måske noget for dig.

Vi søger en livredder til dameafdelingen i en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt – med ansættelse snarest muligt eller senest 1. august 2025.

At arbejde hos os
Hos os er der tropisk varmt og mange forventningsfulde gæster i alle aldre. Derfor er det vigtigt, at du trives i svømmehalsmiljøet.

Som livredder i Ølstykke Svømmehal arbejder du aktivt med at forebygge ulykker og bidrager til, at gæsterne får en god oplevelse.

Vi lægger vægt på, at svømmehallen altid fremstår præsentabel og er et rart sted at være.

Du bliver en del af et dedikeret og engageret hold medarbejdere, der hver dag går på arbejde med ambitionen om at gøre det rigtige – med vilje.

Arbejdsdagen rummer mange forskellige opgaver, og det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og overholde aftaler om god service for alle vores kunder.

Vi er kendt for vores gode service og positive atmosfære. Du skal derfor brænde for at servicere andre, have god energi og en positiv udstråling.

Hvad får du?

  • Et job, hvor din personlige indsats og dine kompetencer er i spil
  • Du får afgørende betydning for gæsternes sikkerhed og oplevelse
  • Du får indflydelse på dit arbejdsområde – fx med nye aktiviteter og tiltag
  • Du bliver en del af et engageret teamwork
  • Et varieret job i et fritidsmiljø med mange glade gæster
  • Grundig oplæring og løbende uddannelse
  • Gode arbejdsforhold og gratis arbejdstøj
  • Træningsmuligheder i både svømmehal og fitnessrum
  • Løn og pension ifølge gældende overenskomst
  • Gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Livredning og opsyn
  • Kassebetjening og servicering af hallens gæster
  • Mindre rengøring
  • Skabe og afvikle aktiviteter
  • Yde god service til gavn for alle vores gæster

 

Hvad bringer du med?

  • Du er udadvendt og imødekommende
  • Du kommunikerer godt med alle aldersgrupper
  • Du kan medvirke til at skabe og afvikle vandaktiviteter og wellnessarrangementer
  • Du engagerer dig i samarbejdet med det øvrige personale og kan også arbejde selvstændigt
  • Du er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver og vagtplan
  • Du er pligtopfyldende og arbejder struktureret
  • Du kan indgå i en fast rullende vagtplan med både dag- og aftenvagter samt p.t arbejde hver 2. weekend
  • Du er tryg i vand og kan bestå erhvervslivredderprøven senest to uger efter ansættelse (Du kan læse mere om prøven her) https://www.svoem.org/Discipliner/Livredning/Vandsikkerhed/Proever/Erhvervslivredderproeven/Indhold-i-erhverslivredderproeve/
  • Du kan tale og forstå dansk

 

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning senest 18. juni kl. 12.00 via portalen.

Vi forventer at afholde 1. samtale runde den 20. juni og 2. runde den 24. juni.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse i Egedal Kommune gøres der opmærksom på, at der gives samtykke til indhentning af børne- og straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

 

Vil du vide mere

 

Så kontakt os – vi fortæller gerne mere om jobbet og hverdagen i Ølstykke Svømmehal.

 

Kontakt halinspektører Iben Gøttsche på telefon 72 59 78 31, hvis du vil høre mere om stillingen.

 

Log ind