Da en af vores dygtige livreddere er stoppet, søger vi en serviceminded livredder til en fuldtidsstilling (37 timer). Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025.
Som livredder vil du have tæt kontakt til husets gæster, hvorfor det forventes du har gode kommunikative færdigheder. Du skal kunne være i feltet mellem at være vært, men også kunne være i øjenhøjde med den enkelte gæst, når er brug for vejledning til at færdes i husets faciliteter og så skal du have en myndig udstråling når det kræves.
Som person skal du have gode samarbejdsevner, hvilket betyder, at du skal kunne udtrykke dine holdninger og meninger på en konstruktiv måde og indgå i kompromisser, arbejde kreativt og have en fleksibel tilgang i måden du løser dine opgaver på.
Du bliver en del af en medarbejdergruppe på 27 fastansatte medarbejdere og ca. 60 timelønnede. Som livredder er du en del af et team af fire fastansatte livreddere, hvor I altid er på vagt to af gangen. Men du vil indgå i tæt samarbejde med husets andre kollegaer.
Jobbet som livredder omhandler bassinvagt, soignering i dameomklædning og svømmehal, afvikling af saunagus. Har du kompetencer inden for svømmeundervisning vil der være mulighed for at bidrage til individuelle svømmeundervisningslektioner, primært for voksne.
Stillingen indebærer skiftende arbejdstider, og du vil have vagt ca. hver fjerde weekend. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:
Praktisk:
Ansøgningsfristen er 19. oktober 2025, samtaler afholdes den 27. oktober 2025 om formiddagen.
Haraldslund Vand- og Kulturhus er en del af forvaltningen Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.
Haraldslund Vand- og Kulturhus har siden opførelsen i 1969 været det helt centrale samlingspunkt for Aalborg, og særligt Vestbyen, i forhold til svømning, motion og kulturelle aktiviteter. Det er det fortsat og fremstår i dag som en stærk og veldrevet facilitet med svømmehal, wellness, fitness, bevægelsessale, biblioteksservicepunkt, mødelokaler og en lille café. Haraldslund Vand- og Kulturhus danner også rammen om det kommunale tilbud Sundhed i Bevægelse, hvor borgere som har været ramt af kritisk sygdom som kræft, hjertekar sygdom, KOL, diabetes, osteoporose eller gigt tilbydes forskellige motionsformer samt socialt samvær.
Så det er et hus med masser af liv med mange brugere i alle aldre.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Troels Borup Andersen på tlf. nr. 9931 6770 /2520 6770