Odder Kommune søger økonomikonsulent til Det Specialiserede Socialområde

fuldtid
Odder Kommune søger økonomikonsulent til Det Specialiserede Socialområde
  • Odder Rådhus
  • Rådhusgade 3, 8300 Odder
Odder Kommune søger økonomikonsulent til Det Specialiserede Socialområde

Vil du gerne arbejde et sted, hvor du både er tæt på politikerne og tæt på de lokale institutioner? Synes du, det er spændende at være i et tæt samarbejde med de faglige og strategiske ledere?

Vi søger en økonomikonsulent, der har sit primære fokus på at sikre en kvalificeret økonomistyring indenfor Det Specialiserede Socialområde.

Herudover vil der være tværgående projekter indenfor f.eks. økonomifaglige digitale systemer, ledelsesinformation og arbejdsgangsanalyser.

Den vigtigste funktion er, at du gennem dit arbejde opbygger og løbende vedligeholder en viden, der gør dig til en konstruktiv sparringspartner for chefer og lederne på området i forhold til økonomistyring, datakvalitet og lignende.

Du sidder til dagligt i den fælles stab Økonomi & Administration, men har generelt en stor kontaktflade ud i organisationen.

Vi vil naturligvis gerne have en person med viden og erfaring inden for Det Specialiserede Socialområde, men mindst lige så vigtigt er dog evnen til at sætte sig ind i økonomifaglige opgaver, en positiv indstilling og god energi. Du kan derfor også være en person, der har erfaring og interesse inden for økonomistyring og ledelsesinformation generelt og har lyst til at sætte dig ind i dette fagområde.

Opgaverne består bl.a. i:

  • Budgetlægning og regnskabsaflæggelse på området
  • Budgetopfølgning for decentrale institutioner ved brug af Mit Forventede Regnskab i OPUS
  • Økonomistyring f.eks. udvikling af styringsmodeller
  • Takstberegninger
  • Udarbejdelse og udvikling af ledelsesinformation og statistik, herunder SIU (statistikken for individhenførbare udgifter)
  • Udarbejdelse af prognoser, konsekvensberegninger af lovændringer samt økonomiske analyser
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til det politiske system
Aktuelt er vi i gang med at implementere KMD Opus DSS, hvor du vil få en stor rolle i forhold til at få modulet færdigimplementeret og høste gevinsterne af systemet ved en mere sikker budgetopfølgning.

Vi lægger vægt på at du

  • Har en videregående uddannelse indenfor økonomi/samfundsvidenskab eller tilsvarende kompetencer
  • Har erfaring med brug af økonomisystemer, gerne økonomisystemet OPUS/rollebaseret – og generelt har flair for at sætte dig ind i nye systemer
  • Har analytiske evner og en struktureret tilgang til problemløsning
  • Tænker helhedsorienteret og evner at strukturere og styre komplekse processer med mange forskellige interessenter på en tillidsvækkende måde


Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med et samfundsmæssigt vigtigt fagområde med stor politisk bevågenhed
  • Et engageret, kompetent og fagligt hold af økonomikonsulenter, der lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone
  • En organisation med muligheder for selv at præge opgaverne og have indflydelse på eget arbejde
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
Om Økonomi & Administration

Økonomi & Administration er en stabsfunktion, som varetager løn - og økonomiopgaver for alle fagområder. Vi er en forholdsvis ny stab, som blev dannet 1.1.2024 ved en samling af administrative medarbejdere fra alle fagområder. Vi er 30 medarbejdere fordelt på et lønteam, et økonomiteam og en mindre stab. Vi lægger vægt på et uformelt miljø og det kollegiale samvær vægtes højt i afdelingen.

Som økonomikonsulent indgår du i Økonomiteamet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder af Økonomiteamet Lene Margrethe Hansen på tlf. 2948 5690 eller Økonomi- og Administrationschef Birgitte de Place på tlf. 2486 5545.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer. Løn og pension efter erfaring og gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er 20. august 2025.

Samtaler forventes afholdt 26. august 2025.

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2025.

Odder Kommune

Odder Kommunes organisation er kendetegnet ved korte beslutningsveje med få ledelseslag mellem direktørerne og de decentrale institutioner.

Den flade struktur og de korte beslutningsveje gør organisationen smidig og sikrer, at der ikke er langt fra tanke til handling.


Log ind