Vil du være med til planlægning – så vores tværfaglige udekørende Teams – får en sikker drift? Er du skarp til at få enderne til at mødes – både på papiret og i virkeligheden? Kan du arbejde i et omskiftelig og dynamisk Back Office, hvor vi har brug for dit gode overblik. Så har vi en rigtig spændende stilling til dig. Vi søger en Vagt- og Ruteplanlægger til vores nye Tværfaglige teams i ældreplejen. Hos os er vagtplanen ikke bare en tabel – den er fundamentet for trivsel, samarbejde og kvalitet i borgernes hverdag. Samtidig står vi foran en spændende implementering af
AI-baseret ruteplanlægning, der skal være med til at frigive tid til kerneopgaven: omsorg og helhedspleje til borgerne.
Derfor søger vi dig, der kan se både mennesker og mønstre – og som har lyst til at være bindeleddet mellem medarbejdere, borgere og teknologi.
Om stillingen Du får en delt funktion som:
- Vagtplanlægger: Du sikrer en retfærdig og gennemsigtig vagtfordeling, hvor medarbejdernes ønsker og behov balanceres med kerneopgaven. Du får en meget dygtig nærmeste kollega, som virkelig kan lave vagtplaner, der tilgodeser alt, og det er ikke så lidt.
- Ruteplanlægger: Du er med til at understøtte vores teams, så borgerne oplever sammenhæng og stabilitet. Du bliver en af nøglepersonerne i arbejdet med at implementere AI-ruteplanlægning, hvor din praktiske viden om drift og mennesker sikrer, at teknologien virker i hverdagen.
Dine opgaver bliver bl.a. - Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner for de faste teams.
- Planlægning af ruter og besøg hos borgere – i tæt dialog med ledere og medarbejdere.
- Aktiv deltagelse i udviklingen og implementeringen af AI-værktøjer til ruteplanlægning.
- Sparring med ledelsen om bemanding, effektiv ressourceudnyttelse og trivsel
- Sikre de rette ressourcer for helhedsplejen, gennem din stærke koordinering og strukturering af opgaverne i Teamet.
Vi forestiller os, at du - Kender til Ældreområdet og kan jonglerer mellem de relevante fagligheder.
- Har erfaring med vagtplanlægning og/eller ruteplanlægning.
- Kan kombinere menneskelig forståelse med evnen til at se løsninger i komplekse skemaer.
- Er nysgerrig på ny teknologi og kan være brobygger mellem AI og hverdagspraksis.
- Har blik for helheden – men også øje for detaljen – det er nok det vigtigste.
- Trives med ansvar, overblik, mange kontaktflader og forstyrrelser.
- Du kan holde fokus, også når det går hurtigt.
Vi tilbyder - En nøglerolle i udviklingen af fremtidens ældrepleje i vores teams.
- Mulighed for at sætte dit præg på arbejdet med AI og digital planlægning i Nexus og Opus vagtplan.
- Tæt samarbejde med engagerede medarbejdere og ledere.
- En hverdag med mening, hvor du bidrager til, at borgerne får stabil og sammenhængende hjælp.
Er du klar til at gøre en forskel – både for medarbejdere og borgere – og vil du være med i front, når vi tager næste skridt ind i fremtidens velfærdsteknologi?
Ansøgningsfrist: 8. September kl 12 – samtaler afholdes tirsdag den 9. September.
præsentationsvideo Samtalerne foregår på Lederkontoret på Ålykkecenteret.
Ansættelse: Efter aftale
Kontakt: Christina Madsen mobil 29222744 og Lene Brygger 30162525