Allerød Kommune tager digital ansvarlighed alvorligt, og vi søger en ny kollega, der bliver konsulent på implementering af NIS2-loven.
Om jobbet
Du bliver en del af digitaliseringsteamet og skal koordinere NIS2 implementeringen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og relevante nøglepersoner i organisationen. Det formelle ansvar for NIS2 ligger hos ledelsen, men du bliver den, der holder overblik over og koordinerer indsatsen og sikrer fremdrift i arbejdet med at omsætte lovens krav til konkret praksis. Derudover vil du tage aktiv del i det strategiske samarbejde på tværs af kommuner og leverandører om fællesløsninger og prioriteringer.
Vi søger dig, der evner at skabe følgeskab, sikre fremdrift og omsætte lovgivning til praksis – også når det kræver vedholdenhed og dialog med både ledere og fagpersoner. Stillingen har fokus på NIS2 og cyber- sikkerhed. GDPR og persondatabeskyttelse bliver håndteret af kolleger uden for teamet, så du i første omgang kan koncentrere dig om at sikre implementeringen af NIS2 og relaterede opgaver heri.
Dine vigtigste opgaver
Som NIS2 konsulent får du et centralt mandat til at drive implementeringen. Du bliver omdrejningspunkt for det løbende arbejde og skal koordinere og facilitere indsatserne på tværs af organisationen. Du får ansvar for at holde fast i retning og fremdrift i tæt dialog med ledelsen og i samarbejde med både interne og eksterne aktører.
Du vil blandt andet skulle:
• bidrage til koordinering og praktisk implementering af NIS2-tiltag i organisationen
• omsætte lovkrav og vejledninger til forståeligt og anvendeligt materiale for ledere og medarbejdere
• bistå med at planlægge og facilitere risikovurderinger og intern opfølgning
• bidrage til awareness-indsatser, herunder e-learning, træning og kommunikation
• dokumentere processer og sikre løbende involvering af relevante interessenter
• understøtte den videre udvikling og drift af kommunens sikkerhedsorganisation.
Dine kompetencer
Du har ikke nødvendigvis en lang baggrund inden for IT-sikkerhed, men du har flair for cybersikkerhed og evner at skabe struktur og fremdrift i komplekse opgaver, hvor samarbejde og kommunikation er afgørende. Vi forestiller os, at du:
• evner at arbejde struktureret og skabe fremdrift
• kan samarbejde med en bred vifte af aktører
• har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart og forståeligt mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper
• har gerne kendskab til risikostyring og/ eller informationssikkerhed
• har en relevant uddannelse, fx inden for IT, digital forvaltning, samfundsfag eller lignende eller har opnået tilsvarende kompetencer gennem erfaring
• hvis du har dokumenteret erfaring med at drive forandringer eller samarbejde i spændingsfeltet mellem organisation og teknik, så skriv lidt om det.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du i stort omfang selv kan være med til at tilrettelægge din arbejdsdag og løsning af opgaver efter organisationens behov og i samarbejde med dine kolleger.
Vi tilbyder:
• en central rolle i implementeringen af NIS2, hvor du får mulighed for at præge strategiske beslutninger og omsætte dem til konkrete indsatser
• et tæt samarbejde med ledelse, og fagområder og IT-Forsyningen (vores IT-driftspartner)
• et godt arbejdsmiljø med fleksibilitet og faglig sparring med mulighed for hjemmearbejde
• gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceopbygning
• en arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for at skabe de bedste løsninger for organisationen.
Du bliver en del af et digitaliseringsteam på fem og en afdeling, der i øvrigt varetager GIS-Data opgaver, automatisering og nærsupport, HR, arbejdsmiljø, personalejura og personaleadministration.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital og et stort fokus på arbejdsmiljøet. Vores APV viser, at vi har et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med kollegaer i og uden for afdelingen. Vi har tillid til hinanden og altid øje på, hvordan vi bedst løser vores kerneopgave - at skabe værdi for ledere og medarbejdere og dermed for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
Du er velkommen til at kontakte digitaliseringschef Bent Simonsen på 21 26 79 51 for at høre nærmere om stillingen.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 30. oktober 2025.
Vi forventer at holde første samtale den 4. november 2025 og anden samtale den 13. november 2025. Mellem første og anden samtale vil der blive gennemført en personprofil. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.